Marie Rud Rosenzweig om ‘System and Boundary’ – en udstilling du ikke kan se

I disse tider med stærkt begrænsede muligheder for at opleve kunsten i fysisk forstand, taler vi med kunstnere, gallerister og museumsinspektører om nogle af de mange udstillinger, som er lukket ned. Her fortæller billedkunstner Marie Rud Rosenzweig om sin udstilling System and Boundary på Alice Folker Gallery.

Kan du fortælle lidt om din udstilling?

“Min udstilling består af otte malerier, der alle har samme format (110×55 cm.), samt et værk i form af tekst, der fungerer som pressemedelelse og en fragmenteret guide.
Udstillingens titel er System and Boundary. En titel der distanceret og måske endda vagt forsøger at definere og afgrænse den værkgruppe, der udgør udstillingen.
Både system og grænse – eller membran – skal forstås som værende abstrakte og ikke statiske. Det er et forsøg på at lave en fælles analogi, der kan rumme de forskellige aspekter af udstillingen.

Udstillingen rummer en formalistisk undersøgelse af figur og motiv i forhold til det fastlagte format. Alle otte malerier er baseret på skitser, jeg arbejdede på i det halvår, jeg var på barsel.
Motiverne er refleksioner over køn og moderskab. Det er på en måde en udstilling, der som konklusion svigter sin titel. Den formår ikke at arbejde rent formalistisk som system. Den formår heller ikke at have et fast narrativ som system. At adskille fortid og nutid. System bliver derfor mere en form for ønsketænkning omkring det at forstå og putte ting i kasser og holde ens vildrede nede.”

Er der planer om at forlænge udstillingen eller vise den senere?

“Udstillingen bliver desværre ikke forlænget, nej. Jeg har dog været enormt heldig, at jeg nåede at holde en fernisering. De første to uger, inden det hele lukkede ned, var den også åben.”

Hvordan påvirker coronasituationen dig og din kunstneriske praksis?

“Jeg har før Corona haft atelier i mit hjem over en længere periode, så en del af arbejdsprocessen er egentlig forblevet den samme. Jeg har kunnet mærke, at processen omkring at blive stimuleret har ændret sig for mig. Jeg har haft brug for at dyrke samtaler af en langt mere intellektuel karakter og at skabe flere mindre “studiegrupper”. Jeg søger podcasts og læser mere, end jeg plejer. Jeg tænker mindre på nærlæsning af maleriet og håndværk og mere på ensformige flader og politik. Jeg savner normal omgang med mennesker og oplever, at mine samtaler bliver mere koncentrerede og produktive – når jeg har dem. På en måde flyder mine sociale relationer og min praksis sammen, kan man sige.”

Hvilke tanker gør du dig om nedlukningen af kulturlivet?

“Jeg oplever, at der foregår nogle interessante omlægninger af udstillinger og repræsentation af praksisser, der nu foregår online. Der sker en omlægning af, hvordan vi forbruger kultur. Jeg ved ikke, om det gør os mere eller mindre kritiske. Jeg tænker, at det er værd at overveje, hvordan man forbruger i de her dage. Hvis man, som jeg selv, oplever at bruge mere tid på læsning, kan det være en god ide at kigge på de små forlag. Både for at få udvidet eget perspektiv, og for at hjælpe med at holde dem på benene i denne her tid. Igennem den positive tone er jeg dog mest af alt bekymret. Både for tiden under nedlukningen og tiden efter. Post-corona udstillinger kommer nok til at være ret så magre – for at sige det pænt.”

Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

“Min praksis spænder mellem maleri, tekst og installation. Jeg kan godt lide ideen om et totalværk og arbejder derfor gerne serielt med projekter, der forbliver åbne. Der er som regel en form for fortælling enten i mine værker eller imellem dem. Jeg ser mine malerier som nedslag i denne fortælling eller som eksempler på mulige illustrationer. Jeg syntes, det er interessant at sammensætte og finde slægtskab mellem forskellige former for materiale, der ikke umiddelbart har meget til fælles. Derfor er min vifte af inspirationskilder også meget bred. Jeg arbejder med det figurative maleri, og har en meget stor kærlighed og respekt for mit medie. Mit arbejde med tekst er som oftest analytisk, informativt eller satirisk. Det støtter op om min malerpraksis og er med til at give et fingerpeg i den rigtige retning.

Mit arbejde med installation har primært noget at gøre med, hvordan jeg opfatter mine malerier i relation til verden. Nogen gange ser jeg dem som objekter, felter i en tegneserie, en form for symbolsk adfærd eller noget helt fjerde. Maleriet er hurtigt genkendeligt som kunstobjekt, og kommer derfor ofte til at eksistere i en form for vakuum. Det er det, jeg gerne vil bryde med.”