Mesterlig udstilling

Med den velvalgte titel Objektiver knipses udstillingsåret i gang hos skulpturi.dk. Det lille kunstnerdrevne galleri fokuserer på et oplagt motiv. Og får et velkomponeret snapshot af en genre i samtidskunsten som resultat.

Rosemaria Rex, der selv laver kombinationer af skulptur og fotografi, har kurateret en collage af forskellige værker, der alle forbinder objekt og billede.

Det virkelige
Fotografi og skulptur har en lang historie til fælles.

En pioner som kunstneren Rodin (1840 – 1917) var ualmindeligt optaget af at få sine figurer fotograferet på forskellige stadier af deres liv. Dermed kunne den ellers meget fysiske statue overføres til et medium, der både er øjeblikkeligt, immaterielt og uendeligt.

Begge tager samtidig del i virkeligheden: Fotografiet, fordi det viser noget, der har været; skulpturen, fordi vi oplever, at den er.

Samstillingen af ”har været” og ”er” fungerer i rum og tid. Man kan kalde det for fire-dimensionelt.

Dobbelt eksponeret
Nutidens kunstnere går logisk et trin op og integrerer ting og foto.

For eksempel i Rex’ eget værk, Spil, hvor en kugle har påtrykt billedet af en løbende pige.

Hun er fastfrosset i sit løb efter bolden, der altså også fungerer som selve kunstværket.

Billedets fortidige øjeblik i 1/100-del af et sekund kolliderer her med et andet øjeblik: Tilskuerens nutidige og mere langstrakte møde med det rumlige kunstværk.

Dobbelteksponering er fototeknisk udtryk for, når to billeder lægges oven på hinanden. I Sophia Kalkaus diasprojektion vises billedet af et rygvendt menneske oven på to sammensatte rammer, der ligner vinger.

Værket lægger dermed to tider og to rum oven på hinanden: Fotografiets rum og tid oven på den fysiske ramme, der ligger ude i tilskuerens rum og tid.

Åbne rum
Peter Holst Henckels Between You and Me: The Title is an Object ligner umiddelbart en åben dør til et tilstødende værelse.Åbningen er dog et spejl indfattet i en rigtig dørkarm og den åbne dør blot et fotografisk aftryk.

Det minder om spejlkabinettet i et Tivoli, men som kunstværk hjælper det også til at stille åbne spørgsmål:

Hvad er mere virkeligt – den rigtige dørkarm, mit spejlbillede, eller min oplevelse af et bagvedliggende rum?

Et lignende værk som Anna Nordquist Anderssons Stair Case viser en udfoldet kuffert på gulvet. Bunden er to fotografier af den samme trappe. En slags transportabel adgang til et andet sted, der kun kan tænkes.

Nogle grundlæggende emner
Koblingen mellem billede, genstand og tid står allerklarest i en anden diasprojektion. Nina Radelfahrs Ephemeral er en kvindes ansigt projiceret på nogle blokke af tøris. Blokkene fordamper og smuldrer, mens lysbilledet står fast.

Forholdet mellem hvad der er solidt, og hvad der ikke er, vendes om.

De tretten enkeltværker kan alle siges at handle om nogle ret grundlæggende emner: Rum, tid, billede og objekt. Når man tænker efter, kan det dog blive ret kompliceret. Men det er vist på en både let og imødekommende måde.

Et tema der holder
Udstillingen hos skulpturi.dk er lille, men de stærke enkeltværker og det stramme koncept får den til at føles meget større.

Mange temaudstillinger virker postulerede og alt for indforståede. I Objektiver er der derimod et klart mål. Som portrætfotografi af en helt særlig genre i samtidskunsten giver det et knivskarpt billede med mange kontraster.