Midtjyske kunstnere: Mette Skriver

Af
30. september 2023

Mette Skriver (f. 1956) er billedkunstner, bosat i Aarhus og arbejder med keramik, kulturhistorie og etablering af kunstfaglige fællesskaber.

Huggeormen, 2021. Ovnen åbnes. Foto David Ramirez.

Mette Skriver (f. 1956) er billedkunstner, bosat i Aarhus og arbejder med keramik, kulturhistorie og etablering af kunstfaglige fællesskaber.

Af
30. september 2023

I denne portrætserie præsenterer vi en række midtjyske kunstnere. Portrætterne er produceret af Aarhus Billedkunstcenter i et mediesamarbejde med kunsten.nu.

Mette Skriver (f. 1956) er billedkunstner, bosat i Aarhus og arbejder med keramik, kulturhistorie og etablering af kunstfaglige fællesskaber.

Mettes værker er ofte naturalistiske i deres udtryk og tit inspireret af kulturhistoriske fortællinger og møder med forskellige mennesker. Dette gør sig fx. gældende i værket Kulturhistorisk Hundemuseum og i Det Rullende havnearkiv, der er lavet i samarbejde med Anne Grethe Linnet.

Lysten til og behovet for at forpligte sig på et projekt fylder meget i Mettes praksis. Om sit arbejde med keramik fortæller hun:
“Det gode ved leret er, at det har lidt af den der evne, som projekterne har, at når du først er begyndt, så er man forpligtiget. Det kræver din opmærksomhed, nærmest som et levende væsen: Det skal holdes fugtigt, udbygges, udhules, tørres og brændes forsigtigt.”

Mette er initiativtager til og drivkraften bag Huggeormen – et kunstnerdrevet udendørs skulpturværksted, som bl.a. skal synliggøre kunstneriske arbejdsprocesser og gøre det muligt for kunstnere at arbejde med de processer der fylder, larmer, ryger, støver og derfor ikke kan rummes i et almindeligt atelier. Huggeormen er blevet et arbejdsfællesskab på tværs af generationer, som sikrer at håndværk bliver bevaret og givet videre, samt en platform for både netværk, læring og skabelse via møder, workshops og events.

Mette er uddannet fra Grafisk Skole i Aarhus og fra Det Jyske Kunstakademi i 80’erne, hvor hun var engageret i Ridehusets Venner, der bl.a. arrangerede Kunstsport, og i opsætninger af totalteater på den gamle Østbanegård.
Hun har i en lang årrække undervist på forskellige højskoler.

Mette sidder i Aarhus Billedkunstcenters bestyrelse, og hun er udvalgsforperson for BKF Midtjylland.

Huggeormen, 2021. Ovnen bygges og fyldes. Foto David Ramirez.
Huggeormen, 2021. Ovnen åbnes. Foto David Ramirez.
Mette Skriver: Havfruegrisen, Grisebrønden, Aarhus. Foto: Mette Skriver.
Mette Skriver: Havfruegrisen, Grisebrønden, Aarhus, tæt på. Foto Mette Skriver.
Mette Skriver: Kulturhistorisk hundemuseum. Århus Kunstbygning. Foto: Mette Skriver.
Mette Skriver: Kulturhistorisk hundemuseum. Århus Kunstbygning. Foto: Mette Skriver.
Mette Skriver: Kostumer, Flagermusens Venner, 1986. Østbanegården. Fotograf ukendt.