Murværk

Spanien19C skiller sig ud fra mængden af white-cube-udstillingssteder med dets markante røde mursten og mange spor fra industri og årtiers billedkunstneriske indgreb.

Som Iben West siger:
“Rummets præmis var på en måde både provokerende og det, der satte det hele i gang. Modsat af hvad et udstillingsrum plejer at være med hvide vægge og renset for støj, er rummet her mættet med udsagn.”

Det er rummets visuelle spor og dimensioner, som duoen har kastet et særligt koncentreret blik på. Ad flere omgange opholdt kunstnerne sig i Spanien19C og kortlagde med egne dogmer stedets DNA. Deres undersøgende blik registrerede detaljer, som mange ville overse.

“Man har et rum, som man opfatter som en helhed, og som man husker, men går man helt ned og fordyber sig i detaljerne og virkelig nærlæser dem, så folder der sig mange andre informationer ud,” fortæller Birgitte Munk.

De indsamlede data er i løbet af året omsat til tre såkaldte pop-ups i det midlertidige udstillingssted Montanagade 27. Tre delkonklusioner hvor data er rykket ud af Spanien19C for at blive fortolket i et andet rum.

”Som den endelige “konklusion” i Spanien19C valgte vi et enkelt greb, nemlig at forstærke fornemmelsen af de røde mursten, som vi altid har været meget overvældet af,” fortæller Iben West.

Resultatet eller konklusionen er nu blevet til 4.000 mursten lagt i to lag på gulvet i Spanien19C i et ensartet grit. Stenene er lagt med kunstnernes egne hænder i en opmærksom og flydende proces.

Koncentreret sansning
Værket folder sig diskret ud på gulvet af Spanien19C. Det har opslugt døren ind til baglokalet og rummet under radiatorerne. Det bølger henover og eksponerer det eksisterende gulvs ujævnheder. Uden beskueren ligger det stumt hen i det dunkle. Fodtrin der sættes på de røde sten giver stemme til værket, hvor en sart, hul lyd opstår i kraft af de mange små ujævnheder. Stenene ser svimlende ens ud for det blotte øje, men hvert skridt afslører en skævhed og en lyd, der fylder rummet med beskuerens egne lyde.

Man har ikke længere fast grund under fødderne, og det er ikke længere muligt at observere kunsten lydløst. Værket fødes igennem vores bevægelser, hvor tilbageholdte de end måtte være. Kolonihaven Unikums lydværk sten i fald blander sig i en quadrofoni fra fire højttalere i rummets hjørner med værkets egen stemme. Lydværket er genereret af de samme røde mursten, som skrider under ens fødder. Der er ikke manipuleret med lyden, kun stenenes egne hule stemmer klinger med en klang, der ligger langt fra den gængse opfattelse af mursten. Lydværket er skabt af lydkunstnerne bag Kolonihaven Unikum: Christian Windfeld og Anders Ørbæk.

Tværfaglige samarbejder og møder er en metode som Iben West og Birgitte Munk har arbejdet med før.

“Der ligger en foræring i at inddrage andres stemme som et uforudsigeligt element, der tilfører værket nye lag,” fortæller de to kunstnere.

Murstenens transformation
I den fysiske proces sker der en transformation, ikke bare af Spanien19C, men af det velkendte og bastante materiale.

”Vi ville undersøge murstenen helt ned til partikelniveau, hvor partiklen står over for den bastante helhed og skaber et spændingsfelt mellem letheden og tyngden,” lyder det fra Birgitte Munk.

Murstensstøv er transformeret til 20 porøse ‘akvareller’ og samlet i en bog af samme dimensioner som de mursten, der har doneret pigmentet. Bogen er værkets løse bestanddel, der modsat installationen kan drage væk fra det lille, mørke rum på havnen, når udstillingen er slut.

Værket ligger i Spanien19C til og med søndag 29. november. Det er ikke et værk, der let lader sig flytte på eller dokumentere. Man må besøge stedet for at opleve gulvværket på tætteste hold. Det er en oplevelse, der ikke koster andet end ens nærvær og modet til at stille sig midt på gulvet og lade murstenenes sarte stemmer rulle igennem sig, mens man leder efter lige præcist den sten, der resonerer bedst under ens fødder.