Mytologiske øjeblikke

Overskudskunst
Det er ikke re-enactments – det er levendegjorte myter om to af de største motiver i kunsthistorien. Det er ikke video-kunst – det er cinematografiske produktioner i ‘spitzenklasse’. Så er det sagt. Shirin Neshat, Peter Greenaway, Matthew Barney er andre i denne tunge vægtklasse.

Og Eve Sussman brænder igennem med sin fascination af myten, kunsten som udtryksform og kreativiteten som reel produktiv kraft. I ledtog med The Rufus Corporation (et helt kompagni af dansere og performere) bliver der tale om overskuds-kunst, der løber over af inspiration, kreativitet, indsigt og begejstring for sit medie – filmen og kunsten.

Kunstens store momenter
De to mytologiske øjeblikke, der er forlægget for udstillingens to værker: 89 Seconds at Alcázar (2004) og The Rape of the Sabine Women (2005) er Las Meninas fra 1656 af Diego de Velázquez og The Intervention of the Sabine Women fra 1796-99 af Jacques-Louis David.

Førstnævnte er portrættet af den spanske kongefamilie, der har opholdt utallige teoretikere. Mest markant Michel Foucault, der i The Order of Things (1970) bruger billedet til at eksemplificere, hvorledes subjektets konstruktion først skabes i mødet med betragteren.

The Rape of the Sabine Women er skildringen af Romulus’ kidnapning af sabinerinderne, der – udset til at føde romernes børn – forsøger at mægle mellem romerne og sabinerne under det endelige opgør, der med kvindelig indblanding og blottet barm ender forsonligt. Et motiv behandlet af store mænd som Rubens, Picasso og Poussin.

Kunsthistorien som snapshot
Til forskel fra de mange tidligere teorier og forlæg har Eve Sussman iscenesat alt før, efter og omkring disse øjeblikke. Med stor finesse og skarpe klip udelader hun med tungen i kinden øjeblikket, hvor myten, det velkendte motiv, udfolder sig.

89 Seconds at Alcázar er et 12 minutter langt loop, der således skildrer optakten til øjeblikket for portræteringen af den spanske kongefamilie med alt, hvad det indebærer af fumlen med kjoler, slør, hund og hofdamer. Ved at udelade øjeblikket for motivet forvandler Sussman kunsthistorien til et tilfældigt snapshot, der står i ekstrem kontrast til den maleriske tradition. Et enkelt greb, der med stor effekt leger med vores forventninger og visuelle kulturhistorie.

Associationens kunst
The Rape of the Sabine Women er et på alle måder enormt stykke kunst på hele 83 minutter!

Myten om sabinerinderne vækkes på Pergamon Museet i Berlin, hvor en ulv (Romulus og Remus’ mytologiske fostermoder) får museets antikke skulpturer til at hoste støvet af sig. Snart er man indhyllet i atmosfæriske rejseskildringer i Tempelhof Lufthavn i Berlin, kidnapning på et kødmarked i Athen, barrikadering på øen Hydra og kønskampe, der når deres kaotiske højdepunkt i det antikke Herodion-teater i Athen. Alt sammen indhyllet i en hed og intensiv atmosfære bygget på intet andet end billeder og et ekstremt raffineret og konstant associerende lydspor af Jonathan Bepler.

FatBoys til undsætning
Værket afspilles i en mørk sal med en søvnindbydende hær af FatBoy-sækkestole, som skal kompensere for værkets ekstreme længde. Det er bare ikke nok. Og det er en skam. For det er i dette værk, Sussman endegyldigt udfolder sig.

Man kunne ønske sig en præsentation af værket, der kombinerede den fantastiske mængde af storyboards, skitser, stills fra optagelserne og historisk researchmateriale i en installation, der ikke gjorde, at man følte sig indlagt i et søvnlaboratorium.