Når maleri ikke er malet

Med udstillingstitlen Lögner om måleri kommer Moderna Museet nok til at love lidt mere, end det kan holde. For vi kommer ikke ret langt ind i løgnene.

Vi får ikke afdækket aspekter ved de (økonomiske) mekanismer, som fastholder og definerer maleriet i dag, eller hvorfor maleriet – til trods for at være dømt dødt adskillige gange – stadig synes at være en central værkkategori.

Maleriet som værk i dag
Frem for at undersøge løgnene så kredser udstillingen nærmere om maleriets identitet, som den er udfoldet og fastholdt i indkøb til Moderna Museets samling gennem de seneste år. Det gør ikke udstilling ringere, men til en anden end jeg forventede.

På udstillingen vises 11 glimrende værker, der alle kan betegnes som malerier (de hænger på væggen), og som deler det kendetegn, at de ikke er malede i traditionel forstand – som fx Sergej Jensens Uden titel, der består af stoffelter og Gardar Eide Einarssons Burned Flag (Sons of Liberty). Alene muligheden for at se disse værker berettiger turen til Malmö.

Men Lögner om måleri byder på mere. For selv om 11 værker er et spinkelt grundlag til at nå forkromede konklusioner om samtids-maleriet, så understreger udstillingens værker, at maleriet har bevæget sig langt væk fra den traditionelle ”olie på lærred”-formel.

Billedværkets (de-)konstruktion
Udstillingen betoner det forhold, at maleriet – billedværk monteret på en væg – er spillevende, men skabes via nye strategier. Med de præsenterede værker i tankerne er det indlysende, at materialevalget har været og er under udvikling. Men udstillinger viser også, at de nye materialer ikke udelukkende kan tilskrives en lyst til at slippe fri af olie- og akrylmalingens teknikker.

Når kunstnerne anvender andre og nye materialer beror det ligeledes på et mere fundamental behov for at bryde med maleriets traditionelle værdi. Kunstnerne vedkender sig så at sige maleriet som kategori, men søger at dekonstruere maleriet som fænomen og ikke mindst det betydningsunivers, der er knyttet til maleriet.

Falske malere
I den forbindelse pointerer værkerne af Marianna Uutinen og Klara Lidén tilsammen en bestræbelse i samtids-maleriet. I selve udtrykket kommer værkerne tæt på den abstrakte ekspressionisme og det monokrome maleri, men ved at anvende billige, upretentiøse materialer som neonfarver, plastikmaling og sammenklistrede plakater undergraves maleriets potentielt sublime betydningsdimension.

Bag værket er ikke en ”ægte” malerisk handling, hvor værket ikke er en kanal for indsigt, ikke er rettet mod at afdække en større mening eller ikke skildre en erkendelse af sandhed.

Værkerne er bare billeder, en manipuleret overflade. På den måde inddamper de en postmodernistisk erkendelse af det umulige i at skildre andet end øjeblikkets sandhed og det sande for det enkelte.

De store politiske og religiøse ”fortællinger”, for nu at bruge postmodernismens fader, Jean-Francois Lyotards, terminologi, er døde, hvilket omsat til maleri betyder at værket i stigende grad bliver et personligt anliggende. 

En nedprioriteret genre
Denne dekonstruktion af mening er gennemgående på Lögner om måleri. Og, der kunne snildt spindes flere teoretiske ender omkring de glimrende værker. Imidlertid synes jeg, at udstillingen – muligvis ufrivilligt – også kommer til at tematisere en central pointe om samtidsmaleriet, der ligger langt fra dekonstruktion og betydningsopløsning.

Lögner om måler er ikke kun er særudstilling, den er ligeledes en udstilling af nye erhvervelser til Moderna Museets samling.

Og, selv om museet også har købt samtids-maleri udført i olie på lærred, så er udstillingen en understregning af, at det traditionelle maleris svage position i institutionssammenhæng.

Et kig på de større museers udstillinger af samtidskunst vil vise, at det traditionelle maleri ikke er prioriteret.

Olie på lærred forever
Men i forhold til den øvrige kunstscene, så er billedet et andet – for på mange gallerier og for mange museumsgæster er netop det traditionelle maleri afgørende.

Hvis man tager udstillingen som en ”status” på hvad der rører sig, hvad der har betydning inden for samtidsmaleriet, så kan man måske finde en lille løgn her.

For maleriet er i dag ikke kun dekonstruktivt funderet.

Der er mange betydende og økonomiske ”tunge” kunstnere der trives med og udvikler maleriet gennem mere traditionelle strategier.

Denne vinkel på stoffet – og ikke mindst den økonomiske virkelighed i så henseende – kunne det have være interessant at se udfoldet. For olie på lærred er kommet for at blive. Også for mange ganske kunstkyndige lægfolk.

Til maleriets ære
På Lögner om måleriet får vi fine bud en gren af ny billedkunst, der tydeligt står på traditionen og som har travlt med at omtolke den.

Dét er spændende at se – og sætter tanker i gang om maleriet i dag.

Selv om en del af udstillingens potentiale er at finde i mere kunstteoretiske overvejelser, så præciserer den lille udstilling vigtige trends inden for maleriet som kunstnerisk medie – og er derfor et sommer-must-see, hvis man holder af maleriet.