Nicolai Wallner på top 100 over VIP’ere på den internationale kunstscene

Art Review placerer Nicolai Wallner på deres Power 100 liste

Nikolai Wallner. Pressefoto

Art Review placerer Nicolai Wallner på deres Power 100 liste


info


Med novemberudgaven af Art Review følger hvert år en liste over kunstverdenens 100 ‘power’ personer.

Listen udarbejdes af et internationalt ekspertpanel, som med deres kendskab til kunstscenen udvælger og vurderer dens aktører for til sidst at offentliggøre listen over, hvem de vurderer er de 100 mest indflydelsesrige personer i verden netop nu.

The Power 100 for 2009, som eksempelvis også tæller Jeff Koons (nr. 13), Paul McCarthy (nr. 39) og Hans Ulrich Obrist (nr. 1), finder man Nicolai Wallner på en 89. plads.

Nicolai Wallner som iværksætter
Juryen begrunder Wallners placering på den prestigefyldte liste med, at galleristen tænker stort med sit miks af ‘lokale superstjerner’, som Jeppe Hein og Elmgreen & Dragset, og internationale navne, som Douglas Gordon, Daniel Buren og Richard Tuttle.

Der peges også på hans position som drivkraft og iværksætter inden for kunstverdenen, hvor der ikke mindst lægges vægt på galleristens nylige forsøg på at etablere et nyt kunstdistrikt på den gamle Carlsberggrund i København sammen med gallerist Niels Stærk og udstillingsstedet IMO.


Fakta