Nørrebro får nyt galleri
Det nyistandsatte Galleri Oxholm på Nørrebro åbner dørene den 18. november 2011.

Det nyistandsatte Galleri Oxholm på Nørrebro åbner dørene den 18. november 2011.
info
Galleri Oxholm er et nyt galleri for samtidskunst, fordelt på 2 etager, beliggende på Ravnsborggade i hjertet af Nørrebro.
Galleriet repræsenterer og viser arbejder af etablerede og debuterende kunstnere med dansk og international oprindelse.
Gallerist Kim Jørgensens ambition er at skabe et moderne og levende sted for samtidskunst. Der bliver ikke skelet til kunstnernes baggrund, ligesom galleriet ikke begrænser sig til billedkunst. De kommende måneder byder derfor også på keramik, foto og skulptur samt særarrangementer med blandt andet foredrag og events.
Galleri Oxholm har desuden planer om at åbne en kunsthandel pr. 1. februar 2012 lige over for galleriet.