Hvem bestemmer over det kunstneriske eftermæle? Ny kunstorganisation har fokus på oversete arkiver og samlinger

Heirloom – center for art and archives er en ny researchbaseret kunstorganisation med fokus på oversete kunstneriske arkiver og samlinger.

Stine Hebert og Johanne Løgstrup står bag den nye organisation, der retter særlig opmærksomhed på flygtige værkpraksisser med hovedfokus på kunst fra 1960 og frem, samt diskussioner omkring køn, identitet og transnationale udvekslinger. Gennem nye kuratoriske bearbejdninger skal Heirloom rykke ved fastgroede forestillinger om arkivets karakter, rolle og betydning.

“Den yngre kunstscene nyder stor bevågenhed på talentudvikling i disse år, men diskussionerne omkring hvordan det kunstneriske eftermæle sikres er yderst begrænsede. Hvis ikke kunstneren eksplicit opfordres til at definere dette, mens vedkommende fortsat er i live, overlades beslutningerne til eftertiden: Institutionen, kuratoren, forskeren, kunsthistorien og den eventuelle efterladte familie. HEIRLOOM ønsker at rette fokus på dette afgørende aspekt af det kunstneriske arbejde med udgangspunkt i at præsentere vigtige, ufortalte historier om kunstneres bidrag til samfundets udvikling og debatter”, hedder det fra den nye organisation om motivationen for at opstarte den nye platform.

Udstillingsprogrammet – der tæller fire årlige udstillinger og derudover præsenterer events, workshops og hybride aktiviteter – præsenterer kunstnerskaber, som ifølge Heirloom fortjener at blive genbesøgt og sat i kontekst.

Heirloom indvies med en performance af Marianne Heier om arvestykket i et feministisk, juridisk perspektiv fredag d. 14. oktober, men først den 4. november åbner den første egentlige udstilling Textiles Memories – en gruppeudstilling med danske og internationale samtidskunstnere, som sætter fokus på tekstilers erindringsbærerende betydning med udgangspunkt i en forholdsvis ukendt tekstil af billedkunstnerne Sonja Ferlov Mancoba og Ernest Mancoba.

Kilde: Heirloom