Nye ledere af Århus Kunstbygning

Århus Kunstbygning har hentet internationale kræfter til bygningen og ansat Joasia Krysa og Vincente Matallana.

Vincente Matallana og Joasia Krysa. Foto: Jo Dam Kærgaard.

Århus Kunstbygning har hentet internationale kræfter til bygningen og ansat Joasia Krysa og Vincente Matallana.


info


Joasia Krysa (PL/ UK) er kurator, akademiker og forfatter og har arbejdet med en række store internationale projekter og institutioner som bl.a. dOKUMENTA13, e-flux og WRO Media Art Biennale.  Vincente Matallana (SP) har en baggrund i kunstforvaltning, virksomhedsledelse og psykologi og har blandt andet stiftet kunstproduktionsselskabet LaAgencia.
 
Visionære eksperimenter
Ønsket om at åbne Århus Kunstbygning for visioner og eksperimenter, er til fulde blevet imødeset med ansættelserne af Joasia Krysa og Vincente Matallana, vurderer Jo Dam Kærgaard, bestyrelsesformand for Århus Kunstbygning.
 
Hun uddyber: “Vi føler os meget privilegerede ved nu at kunne udbrede den gode nyhed om, at vi har ansat Joasia Krysa og Vincente Matallana. Det har været afgørende for os, at det kunstfaglige niveau, som vi har opnået gennem de seneste seks år, i fremtiden ikke bare bliver bevaret men også udfordret. Joasia og Vincentes faglighed og store netværk er en mulighed for ikke bare at nå ud over landets grænser, men også for at inspirere og skabe netværk nationalt og lokalt. På det personlige plan er der tale om to dejlige mennesker, som man intuitivt bare føler sig i godt selskab med”
 
Joasia Krysa og Vincente Matallana arbejder allerede nu på næste års udstillinger, men starter officielt 1. august. Århus Kunstbygning afholder i denne forbindelse et åbent hus arrangement, hvor der inviteres til et møde med de nye ledere.


Fakta

Kunsthal Aarhus Se kort og tider