Oplev fem kunsttalenter i busserne i Guldborgsund

24. april 2024

Nye talenter udstiller deres værker i busserne i Guldborgsund Kommune og på en pop-up udstilling i Nykøbing Faster.

Ludvig Gade: United Dancing

Nye talenter udstiller deres værker i busserne i Guldborgsund Kommune og på en pop-up udstilling i Nykøbing Faster.

Under Art Matter Local festivalen kan du få en anderledes kunstoplevelse, hvis du tager med busserne i Guldborgsund Kommune. Her vil fem ukendte talenter udstille deres værker som en del af festivalen. Fem nye ansigter på kunstscenen har fået deres værker udvalgt i en konkurrence arrangeret af MOVIA og Art Matter. 
“Vi har fokus på at vise den kunst der flytter folks syn på verden, og den kommer oftest fra professionelle kunstnere. Men i år har vi også givet plads til ukendte kunstnere i dette særlige projekt. Og vi er meget imponerede over kvaliteten af de indsendte bidrag” fortæller programchef fra Art Matter Jan Falk Borup.
Projektet blev annonceret på sociale medier og med et website, hvor alle med en spirende kunstner i maven kunne sende deres bidrag ind. Temaet for udstillingen er “Fællesskab”, og det er der kommet fem meget forskellige bud ud af. De fem bidrag er blevet udvalgt af en Jury, hvor blandt andre MOVIAs Kommercielle chef, Stine Sander, har deltaget: 
”Det betyder meget for os at understøtte lokale kunstnere og det kulturelle fællesskab – og i Guldborgsund kan man nu opleve fem kunstværker i alle kommunens busser. Vi er stolte over samarbejdet med Art Matter og dybt imponerede over den kvalitet i alle de indsendte bidrag. Det er særligt glædeligt, at de udvalgte kunstnere har lokal forankring. Det betyder, at de værker, man møder i bussen, er skabt af nogen, der kender området, bor i kommunen og er en del af dens puls. Vi håber, det vil inspirere og glæde de rejsende i hele området,” siger Stine Sander.   
Udover udstillingen i busserne bliver de fem talenter også inviteret til at udstilling i Markedshallen i Nykøbing Falster i en én-dags pop-up udstilling onsdag d. 28. maj. Her vil man kunne møde kunstnerne og høre om tankerne bag deres værker. 

Oplev disse fem værker i busserne og Markedshallen.