Papirets skrøbelighed

Værkerne viser skrøbeligheden og forgængelighed i valget af papirmaterialet, men de to kunstnere arbejder ud fra vidt forskellige formsprog. Takadas værker er installeret som lette og luftige skulpturer i rummet, mens Foster skaber en anden form for rummelighed og 3D udtryk i hendes plane collager.

Yuko Takada Kellers formsprog trækker tråde tilbage til den japanske kunsthistorie, hvor hun de sidste 30 år har arbejdet med installationer med papiret som hovedmateriale. I denne sammenhæng har hun udstillet i det meste af Europa udover i hendes hjemland, Japan.

I Takadas værker anvendes uendelige mængder af små, udskårne stykker kalkepapir. Dette kan for eksempel opleves i det tredimensionelle værk Prismatic, der består af i alt 7.500 små pyramider.

Også Ruth Crone Foster anvender i høj grad de små detaljer. De sjove, de skæve, de farverige og de rene. I hendes øjne er det detaljerne, der skaber udtrykket. Myriader af små elementer, der samler sig til en overvældende helhed.