Piscine som flagskib for et nyt kunstmiljø i Aarhus?

“Piscine er passé! Fænomenet lader sig fordufte i ydmyg taknemmelighed over den særlige opbakning til den fordrivende gestus. Uvishedens himmerige afventer nu vores ankomst. Au revoir!,” skrev Piscine på Instagram efter en tre dage lang afskedsceremoni under Art Weekend Aarhus i maj, hvor udstillingsfænomenet på okkult vis fordrev sig selv fra de navnkundige – men ‘byfornyelses’-truede – lokaler i Møllegade 5.

En spinkel scene
Et tab for en spinkel kunstscene i Aarhus, som i årevis har haft svært ved at skabe kvalitative og attraktive platforme for nye generationer af billedkunstnere. Byen er en universitetsby med masser af unge. Den rummer et ambitiøst kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi, og har som en del af sin selvforståelse, at byen ikke blot skal beværte store spektakulære events, men også være en kulturproducerende by med aktive, udøvende kunstnere. Man identificerer sig hellere med Berlin end med Horsens! I en årrække har ‘Berlin’ imidlertid været meget lidt synlig i Aarhus, og der har manglet en scene for det innovative, kvalitative kunstneriske segment fra omegnen af Det Jyske Kunstakademi.

Løfterig
Her var Piscine løfterig med en række skarpe udstillinger med blandt andre Jens Settergren, Lil Wachmann og Kristian Schrøder – alle i øvrigt uddannet fra Det Jyske Kunstakademi. Sidstnævnte udstilling blev fortjent præmieret af Statens Kunstfond, og i det hele taget var ambitionsniveauet forfriskende højt, ligesom Piscine netop formåede at være et fixpunkt for et ungt eksperimenterende kunstmiljø, som byen altså længe har haft rigtig svært ved at fastholde.

Piscine er flere gange behandlet på kunsten.nu. Læs:

Interview med Piscine

Om samarbejdet med Kunsthal Aarhus

Midlertidig husly
Heldigvis skulle det vise sig, at Piscine ikke var katapulteret endeligt til dødsriget. Udstillingsfænomenet (ja, sådan kalder de sig selv) har nu fået midlertidig husly i Kunsthal Aarhus’ Rotunde med egen indgang og skillevæg til den øvrige kunsthal. Med lige dele generøsitet, rettidighed og situationsfornemmelse har kunsthallens leder Jacob Fabricius givet et omstruktureret Piscine frie hænder i det ottekantede galleri resten af året. Piscine har tidligere primært været drevet af kurator Michael Roloff, men er nu omdannet til en kollektiv konstellation, som aktuelt tæller kunstnerne Mikkeline Daa Natorp, Mark Tholander, Jens Settergren og Ida Thorhauge foruden Michael Roloff selv.

Vejret er forudsigeligt eller hva?
Det første skud i de nye rammer er udstillingen The Weather is too Predictable, skabt i fællesskab af Piscine-mandskabet. Ja, selv det uforudsigelige danske vejr er for forudsigeligt, synes folkene bag Piscine at mene. Lad os gå til kanten og udfordre konventioner, roller og forventningen om en kunstudstilling i det hele taget!

Og super mærkeligt er det da også. Store blå vanddunke er placeret på gulvet og på hylder højt på væggene. Midt i rummet står en dispenser, og man opfordres til at tappe et glas vand og efterfølgende smide det tomme plastikbæger i en gennemsigtig affaldspose – blive en del af udstillingens loop. Det er sådan set det, og det ubestemmelige miljøs sterilitet understreges af de hårde lysstofrør.

På vandbeholderne er monteret højtalere, der sender lydbølgerne ud gennem den varierende vandstand i dunkene, og man hører en stemme udsige ‘reklameslogans’ som “Have a taste”, “Soft Management Sex Machine” og “On-demand French Alp Flavour”.

Man tager en slurk og opdager (for sent) den bitre smag.

Nej intet er, som man forventer det – og heller ikke formidlingsarket, som ikke nævner kunstnernavne og mest ligner en formelsamling, men i virkeligheden er en slags materialeliste. En formel:  8,56*10-⁵ Mol/L [C20H24N202], crystalline alkaloid ‘forklarer’ den bitre smag – det er logik for en kemiker!

Men selvom det er mærkeligt, er det stimulerende, og man får en udstilling, der på den ene side er perfektionistisk, skarpt skåret, ren og minimalistisk – men samtidig sanselig og desorienterende på en ‘medrivende’ måde, der trænger sig helt ind i smagssansen.

Piscine er fransk og betyder svømmepøl og kan sikkert indeholde alt muligt. Piscine er også supertjekket, har charme, netværk og tillige ambitionsniveau og mod til at gå til kanten. Tillykke til os i provinsen, for at I er her lidt endnu. Og tak og tillykke til Kunsthal Aarhus for at have modet og udsynet til at huse fænomenet for en stund.

Aarhus skal kende sin besøgstid
Men lad det så også være en opfordring til Aarhus om at kende sin besøgstid. Kommunalt er man ved at forhandle ny kulturpolitik, og på de foreløbige udkast fra kulturudvalget hedder det, at nu vil man i højere grad satse på det producerende miljø fremfor – som tidligere – på de kulturelle flagskibe (Aros og Moesgaard eksempelvis).

I så fald må det være af høj prioritet at arbejde på at fastholde nogle af Det Jyske Kunstakademis afgangsstuderende i byen (eller tiltrække afgangsstuderende fra andre nationale eller internationale akademier). Man uddanner topprofessionelle kunstnere i Aarhus, hvorefter de rejser til Berlin eller København! Hvis man ønsker et producerende kunstmiljø på et nationalt og internationalt niveau, ligger nøglen her!

Og der skal ikke så meget til. Nogle gode produktionsforhold, og nogle selvorganiserende udstillingssteder – billigt, det er vigtigt!

Det er flot, at Kunsthal Aarhus træder til som midlertidig planke for Piscine, men det vil være så klogt af Aarhus Kommune at gøre det attraktivt for et sådant foretagende at forblive i byen. Det kvalitative løft og de synergieffekter, som netop Piscine tilfører byen, kan næppe overvurderes.