Regeringen vil fordele museumsmidler mere retfærdigt: ”Det bliver rigtig svært,” spår lektor i museologi 

SVM-regeringen vil gennemføre en museumsreform og ”rydde op i tilsandede strukturer”. Støtteordningen for landets museer har længe været under beskydning, og ifølge lektor i museologi, Ane Hejlskov Larsen, har særligt to historiske begivenheder bidraget til den skæve fordeling af museumsmidler.

Louisiana fik i 2022 32,9 mio. kr. i statsstøtte, mens KUNSTEN i Aalborg fik 2,6 mio. kr..

En difference som gang på gang bruges som eksempel på den skævvridning, den statslige støtte til museer ofte er blevet kritiseret for at forårsage. Forskellen er blot ét eksempel på den ulige fordeling, og nu kaster endnu en kulturminister sig over det udskældte system. Jakob Engel-Schmidt vil fordele museumsmidlerne mere retfærdigt.

“Det bliver rigtig svært,” siger Ane Hejlskov Larsen, lektor i kunsthistorie og museologi på Aarhus Universitet og tilføjer: “For det har det aldrig været.” 

Bag de store spænd gemmer sig nemlig en række historiske og politiske begivenheder, som har ført til det uoverskuelige støttesystem, som ministre og regeringer i årevis har talt om at komme til bunds i. 

Anne Hejlskov Larsen forklarer, at nedlæggelsen af amterne og centraliseringen af museerne har særlig stor betydning for den skævvridning, vi ser i dag. Og det er vigtigt at have for øje, når kulturministeren den 27. februar skal forhandle med landets 97 statsanerkendte museer, Organisationen Danske Museer, Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv og Dansk industri.

Læs nyhed: Museumreform skydes igang med stormøde

Arven fra amterne  

Vi skal tilbage før 2007 og kommunalreformen, da amterne endnu eksisterede. Dengang var det nemlig amterne, der ydede tilskud til museerne og afgjorde mængden af støttekroner. 

Et af de amter, der rundhåndet dryssede penge ud over deres kulturliv, var Frederiksborg Amt. Det amt, hvor Louisiana lå. 

”Det er her uligheden opstår,” siger Ane Hejlskov Larsen.

I 2007 indtrådte kommunalreformen, og de fjorten amter blev nedlagt. Amternes støtteopgave overgik til staten, som fortsatte med at støtte museerne med samme beløb. Louisianas nuværende statsstøtte er altså en arv fra amterne, ligesom de resterende 96 statsanerkendte museer også har en arv med sig.

Blandt dem finder vi Arken i Ishøj, som i 2022 modtog 32 mio. kr. i statsligt driftstilskud. En arv fra Københavns amt, som ifølge Ane Hejlskov Larsen skyldtes et politisk forsøg på at skabe en kulturel udvikling i et område, som var socialt udfordret. 

Mens Louisiana modtager en stor sum fra staten, modtager de ikke en krone fra Fredensborg Kommune. KUNSTEN i Aalborg modtager til gengæld 11 mio. kr. fra Aalborg kommune. 

Mange små eller få store?

I regeringens endnu spæde reformplaner er der også lagt op til at optage flere museer under museumsloven. Man har altså i sinde at fordele støtten til flere museer. 

“Problemet er jo, at når der ikke er flere penge, kan du heller ikke optage flere museer på museumsloven,” siger Ane Hejlskov Larsen, som mener, at det er vigtigt at huske, at flere danske museer har afdelinger under sig, som tidligere var selvstændige museer. 

Med kommunalreformen blev der fra politisk side nemlig lagt op til en centralisering af de danske museer. I 2008 var der 123 statsanerkendte museer, mens der i dag er 97.

”De store kan ikke klare sig med færre penge, på grund af alle de mindre museer, der hører under,” siger hun. 

Museum Sønderjylland er et eksempel på den udvikling. Det er i dag det museum, der modtager den næsthøjeste driftstilskud på 32 mio. kroner i 2022. Museet er en sammenlægning af 10 museer, og det er da også der, man finder forklaringen på den høje statsstøtte.

”I forbindelse med amternes nedlægning og museumsfusionerne sker der altså nogle økonomiske forhandlinger, som er baseret på lokale aftaler. Derfor ser det så differentieret ud, hvad det er for nogle midler, de enkelte museer får i dag,” siger Ane Hejlskov Larsen. 

Husk fondene

Retter vi blikket frem mod stormødet den 27. februar, undrer det Ane Hejlskov Larsen, at fondene og universiteterne ikke har fået plads ved forhandlingsbordet.

“Fondene har jo i den grad spyttet penge i museerne de sidste 10-15 år med store beløb til byggerier og forskning,” siger hun. ”Der er mange aktører, der bidrager til museernes udvikling.”

I debatten om statens støtte og indflydelse på det danske museumslandskab mener Ane Hejlskov Larsen, at det er vigtigt at huske, at mange museer i dag eksisterer på skuldrene af lokale initiativer. Her nævner hun blandt andre Thorvaldsen Museum, som blev finansieret gennem en offentlig indsamling og Trapholt, som i dag kan takke bl.a. Kolding Kunstforening for dets tilblivelse.

“Der er nogle vækstlag, man ikke bare kan ignorere,” siger hun. 

Nu ser Ane Hejlskov Larsen frem mod stormødet den 27. februar. Hun er spændt på, hvordan den nye kulturminister har tænkt sig at løfte den opgave, som så mange før har tabt på gulvet.