Roadmovie om udkantsdanmark

En række forskellige kunstnere går den 27. august i gang med at optage en dansk roadmovie.

Hygum Kunstmuseum i Vestjylland lægger hus til optagelserne af SOM DET ER HER I LANDET. Pressefoto

En række forskellige kunstnere går den 27. august i gang med at optage en dansk roadmovie.

SOM DET ER HER I LANDET er en Danmarks-turné og en ny Danmarks-film, der involverer en lang række danske musikere, forfattere, billedkunstnere og andre personligheder.

Turnéen vil bringe et varierende hold af optrædende ud til kanterne af det danske samfund, både geografisk og socialt. Undervejs vil turnéen besøge forskellige nationale og kulturelle landemærker og skabe dialog med forskellige mennesker rundt omkring i dagens Danmark.

SOM DET ER HER I LANDET starter med med 2 shows i Grand Teatret i København og på Hygum Kunstmuseum ved Lemvig i Vestjylland. Her laves også de første filmoptagelser, der lige fra starten vil indgå i de 2 show.

SOM DET ER HER I LANDET kan opleves her:

Grand Teatret, København 27.8. kl. 24

Hygum Kunstmuseum, Lemvig 30.8. kl. kl. 14 – 17


Fakta

Event

SOM DET ER HER I LANDET

TS Høeg, Tobias Kirstein, Martin Kern, Søren Thilo Funder, Stine Marie Jacobsen, Hatecrime, Frans Jacobi, Claus Handberg Christensen, Peter Bach Nicolaisen

Fakta

Hygum Kunstmuseum blev præmieret af Statens Kunstfond i 2008.