Samtidskunst på læsesalen

I de seneste år har læsesalen på Kulturstationen i Vanløse huset udstillinger med samtidskunst af høj kaliber.

Fra Søren Hüttels aktuelle udstilling Stardust på Salonudstillingen Kulturstationen Vanløse. Pressefoto.

I de seneste år har læsesalen på Kulturstationen i Vanløse huset udstillinger med samtidskunst af høj kaliber.

Formålet er at give gode kunstoplevelser og fremme interessen for kunst i et hus, der har et årligt besøgstal på 350.000, hvoraf mange ellers ikke får besøgt gallerier og museer.

Salonudstillingerne er kurateret af billedkunstner Jonas Hvid Søndergaard.

“Jeg syntes selv det er en meget sjov historie med udstillingssted i en læsesal på et bibliotek”, siger han. “Og jeg er positivt overrasket over, at alle kunstnerne er begejstreret og går til opgaven uden stjernenykker – jeg tror de syntes, det er udfordrende og anderledes, og at de kommer ud til et helt nyt puplikum”.

Aktuelt udstiller Søren Hüttel, og i forbindelse med den udstilling har man lanceret en ny ide, hvor de udstillende kunstnerne skal skrive et artiststatement eller en historie om det pågældende værk.

Tidligere udstillere har været: Peter Holst Henckel, Simon Grimm, Astrid Marie Christiansen, Carsten Crone, Suzette Gemzøe og Andreas Schulenburg.

Rummet for Salonudstillingen er højloftet og lyst med to udstillingsvægge og et stort vinduesparti fra gulv til loft. Byggeriet er fra 2005 og tegnet af Henning Larsens Tegnestue.

Læs mere på hjemmeside
Læs mere på facebook


Fakta

Udstilling

Stardust

Søren Hüttel

Kulturstationen Vanløse Se kort og tider