Samtidskunstens ABC

I den aktuelle udstilling på Museet for Samtidskunst tager de tyren ved hornene og stiller spørgsmålet: Hvad er samtidskunst? Det er ikke en invitation til kunstinternt selvsving, men derimod udtryk for et ønske om at åbne for det bredere publikums forståelse af de kunstformer museet arbejder med.

Museets direktør Sanne Kofod Olsen fortæller, at deofte bliver mødt med spørgsmålet om, hvad samtidskunst egentlig er, og mange synes, at den kunst de møder i Roskilde er både sær og svær.

Formidling man kan forstå
”Museet har en formålsparagraf, hvor der står, at vi skal samle på flygtige og tværæstetiske kunstarter,” forklarer Sanne Kofod Olsen. “Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at maleri og skulptur ikke er samtidskunst,” uddyber hun. Men det nye kunstbegreb, der primært opstod i 1960’erne er afgørende i definitionen af samtidskunsten. Med afsæt i værker fra museets egen samling er det derfor denne kunst, de gerne vil hjælpe folk lidt ekstra med at opleve.

”Vi vil gerne arbejde med et forståelsesniveau, der er i øjenhøjde med folk og ikke kun tale til kunstverdenen, men virkelig tage vores opgave som formidlere alvorligt,” fortæller Sanne Kofod Olsen. ”Det er simpelthen vores lille ABC,” siger hun og peger mod en del af formidlingsmaterialet, som på pædagogisk vis sætter enkelte ord på begreberne performancekunst, konceptkunst osv.

Samtidskunst fra 1960?
Det er ikke kun den allermest samtidige kunst, der har fundet vej til udstillingen. Værkerne er jævnt fordelt over perioden fra Robert Fillious aktionsdigt fra 1961 til Brad Downeys byrumsinterventioner fra 2010.

”Min opfattelse af samtidskunsten er, at den hviler på det her udvidede værkbegreb fra slutningen af halvtredserne,” siger Kofod Olsen og uddyber, at hun mener, det derfor er vigtigt, at de som museum også viser de tråde, der rækker tilbage i historien.

”Vi vægter ikke primært de historiske ting, men vi har nogle tilbageblik som nogle referencepunkter, der kan hjælpe til at forstå, hvorfor den nye kunst ser ud, som den gør.”

Offensiv formidling
Sanne Kofod Olsen mener, at selvom flere af de kunstformer, der dominerer samtidskunstscenen i dag, har været i spil i mere end fyrre år, har museet et væsentligt formidlingsarbejde at gøre. ”Man kan jo ikke bebrejde folk, at de ikke ved hvad en performance er, hvis de aldrig har set en, eller kun kender til Bjørn Nørgaards hesteslagtning,” siger hun.

”Vi skal ud og formidle nogle meget grundlæggende kunstformer, som simpelthen ikke er blevet direkte formidlet nogensinde. Museet har jo hele tiden arbejdet med formidlingen af de her kunstformer, men nu gør vi det meget offensivt og råber det ud.”

Oplevelsen af en høstak
Den kunst, de viser på Museet for Samtidskunst, stiller ifølge Sanne Kofod Olsen, ikke større krav til publikum, end andre kunstformer gør.

”For mig handler det meget om en afmystificering,” fortæller hun. ”Jeg synes jo ikke, det er svært at gå ind og opleve et lydværk, hvor du kan høre, at Nora smækker med døren, at få en fortælling om nogen der har været på besøg i Roskilde eller høre en abstrakt komposition inde i en høstak,” beskriver hun med henvisning til Ann Lislegaard, Nanna Debois Buhl og Henning Christiansens værker på udstillingen.

”Det er jo faktisk meget oplevelsesbaseret,” fortsætter hun. Ifølge Sanne Kofod Olsen behøver man ikke at trække den store teoribog frem for at forstå samtidskunsten. Det handler om, at man accepterer præmissen inden man går ind og oplever værket.

”Du skal acceptere den præmis, at du ikke skal stå og se på et maleri, at det ikke er det æstetiske parameter, der styrer din oplevelse, men at du skal bruge en masse andre sanser end synssansen, og at din tilgang måske skal være lidt mere direkte,” lyder opfordringen. ”Altså: lyt til hvad de siger, oplev at du sidder inde i en høstak. Vær åben over for en anderledes oplevelse.”

Helt samtidigt
Mens de på museet er nødt til i en vis grad at forholde sig historisk til det flygtige begreb samtidskunst, vil de også gerne arbejde i en vekselvirkning mellem den museale samling og helt aktuelle begivenheder.

I maj, mens udstillingen Hvad er samtidskunst? stadig vises, afholder de derfor også festivalen ACTS for performativ kunst. Her tager de fat om den flygtige og helt samtidige kunst og giver den en ramme at udfolde sig i.