Skandinaviens største kunstmesse i Forum
Art Copenhagen byder velkommen til en weekend i kunstens tegn i Forum i København med over 50 gallerier til Skandinaviens største kunstmesse.

Art Copenhagen byder velkommen til en weekend i kunstens tegn i Forum i København med over 50 gallerier til Skandinaviens største kunstmesse.
info
Med op mod 10.000 besøgende og 59 gallerier i 2013 er Art Copenhagen en populær begivenhed for kunstinteresserede. Her kan man se og købe kunst fra en lang række gallerier – ikke bare fra Danmark, men fra blandt andet Berlin, London, Amsterdam, Milano, Bruxelles, Lisabon, Paris, Barcelona og Bukarest. Messen lover derfor, at Art Copenhagen er et godt sted at orientere sig i kunsten og investere i værker i alle prisklasser, ikke mindst af nye, spændende navne.
Ved siden af galleriernes stande præsenterer Art Copenhagen et program af kunstneriske installationer og performances, blandt andet af Pontus Kjerrman og Sisters Hope (se mere her).
Der tilbydes også gratis omvisninger, artist talks og præsentationer (se program).
Børn kan i messens ArtFactory eksperimentere med kunstnermaterialer og lave deres egne værker i samarbejde med kunstner Charlotte Farup Orth (se mere om ArtFactory).
Som et særligt tiltag vil en række kunstnere gennem projektet Hopelight lave værker til fordel for organisationen Maternity Foundation (se mere om Hopelight).
I modsætning til tidligere er messen ikke en del af Copenhagen Art Week, ligesom CHART ART FAIR og den alternative kunstmesse for non-kommercielle projektrum alt_cph har givet messen konkurrence. Den traditionsrige messe kører dog videre og finder sted for 18. gang.
Fakta
Åbningstider
Lørdag: 11.00-20.00
Søndag: 11.00-17.00
Entré-pris
Voksne: 95 DKK
Børn: GRATIS (u. 12 år)
Studerende og unge u. 18 år: 50 DKK
Partout (fri adgang alle dage): 150 DKK