SMK lancerer kunstmagasin

Af
12. februar 2016

I samarbejde med livsstilsmagasinerne Eurowoman, Euroman og RUM, lancerer SMK kunstmagasinet VÆRK, hvis formål er at åbne nye døre til kunsten.

Første udgave af kunstmagasinet VÆRK udkommer d. 18 februar 2016, med billedkunstner Lea Porsager på forsiden. Foto: Oscar Meyer, (udsnit)

I samarbejde med livsstilsmagasinerne Eurowoman, Euroman og RUM, lancerer SMK kunstmagasinet VÆRK, hvis formål er at åbne nye døre til kunsten.

Af
12. februar 2016

I samarbejde med livsstilsmagasinerne Eurowoman, Euroman og RUM, lancerer SMK kunstmagasinet VÆRK, hvis formål er at åbne nye døre til kunsten.

SMK og landets tre førende livsstilsmagasiner, RUM, Euroman og Eurowoman er gået sammen om det nye kunsttidsskrift VÆRK, som udgives to gange årligt.

Første udgave af VÆRK, som udkommer d. 18 februar, byder bl.a. på fortællingen om fem værker der ændrede historien, guide til kunst i det offentlige rum, portræt-interview med billedkunstner Lea Porsager, samt fotoserien “Mig & min kunst”, hvor erhvervsmanden Mads Øvlisen og tøjhandler Jørgen Nørgaard, viser værker fra privaten.

Kommunikationschef på SMK, Lise Korsgaard, udtaler i en pressemeddelelse:

”Som landets nationalgalleri ser SMK det som sin fornemmeste opgave at skabe opmærksomhed og interesse for kunsten hos så bred en del af befolkningen som muligt. VÆRK skal bringe formidlingen af kunsten, dens udøvere og institutioner ud af indforståetheden, og til det formål er Egmonts magasiner et oplagt godt valg.”

De tre magasiner Euroman, Eurowoman og RUM har samlet set 442.000 læsere. Også chefredaktør for Euroman, Kristoffer Zøllner, er begejstret for samarbejdet med SMK:

”Vi ved, at vores læsere på både Euroman, Eurowoman og RUM er meget optagede af æstetik, så det er en fornøjelse at kunne give dem et kunstmagasin med så stærkt indhold, som vi kan præsentere i VÆRK. Samarbejdet med Statens Museum for Kunst giver os en unik adgang til både værker og kunstnere,” siger Zøllner.

Allerede d. 18. februar udkommer første udgave af VÆRK med tre forskellige forsider, der er tilpasset de tre livsstilsmagasiner.

Fakta

Første udgave af VÆRK udkommer med tre forskellige forsider, som er tilpasset de tre livsstilsmagasiner. VÆRK udkommer to gange årligt - første gang 18. februar.

Kunstmagasinet kan købes i løssalg i SMK's Boghandel til kr. 49,95