Som en Don Quixote i billedstrømmens endeløse flux

Tal R er født med en meget stærk billedmagnet i maven. Han tiltrækker billeder, hvad enten han vil det eller ej.

Billederne er hans vindmøller, og som en anden Don Quixote forsøger han at få magten over dem gennem manifestationen: at stille sig til rådighed for deres tilsynekomst. Og som også vor ukuelige antihelt i Servantes udødelige klassiker møder Tal R hvert nyt billedangreb som en uskyldsren jomfru.

Om det er hans blik, der er jomfrueligt eller det nye, som vækker hans interesse, der er det, kan være svært at afgøre. Svaret ligger formodentligt et sted midt imellem.

Men helt sikkert er det, at jagten på det, som måtte gemme sig bag næste hjørne er en altafgørende drivrem i Tal Rs voluminøse og til tider obsessive værkproduktion.

Få kunstnere har som han erobret så mange visuelle teknikker og udtryk, og endnu færre har med så stor grådighed og visuel styrke ædt sig ind i materien på et givent interesseområde.

Visuel støj og drømmen om stilhed
Der er næsten tale om en form for glubsk nysgerrighed, når kunstneren samler bjerge af materialer til sine kollageagtige billeder, der fremstår som strålende og eksplosive efterbilleder fyldt med rudimenter, spor og underlige tegn.

Billederne, som åbner udstillingen, kan opleves som eksplosive glimt, der i et kort sekund lader os ane brudstykker i et gigantisk tableau, som forestiller alle de objekter vores begær kan rettes imod – lige inden det hele i stærk fart, opløses i hvidt lys og intethed.

Tal R maler ikke det, han ser, men det hans tanker er optaget af, og det er ikke så lidt. Billederne opstår som kædereaktioner på alt det, sindet konstant fodrer ham med.

Den dag Tal R ikke længere er styret af alle sine “ufrivillige” interesser for dit og dat, som hele livet har drevet ham gennem oceaner af billedundersøgelser og fra det ene emne og medium til det andet, er – ifølge ham selv – en ønsketilstand.

Stilhed – en ukendt og tiltrækkende situation: “Tænk hvad jeg så ville kunne få øje på?”, udbryder han drømmende, mens han viser pressen rundt i udstillingen.

Krukkeri?
Foreløbig virker en sådan bemærkning som sværmeri, og intet tyder heller på, at Tal R´s billedmagnet er svækket. Alene udstillingens værkmængde (mere end 650) fungerer som udtalelsens negation.

Dernæst opleves trangen til at bemægtige sig verden gennem billedet som en nærmest naturkraft-lignende tilstand i kunstneren, som ikke lader sig bremse, og som måske netop er den gave, som Tal R er så heldig at være født med?

Når man kan skabe et kraftfuldt resultat gennem en hvilken som helst teknik og med blikket rettet mod hvad end det måtte være – så virker det som krukkeri, når kunstneren siger, at han helst var fri.

Dandydrømmen har længe levet blandt berømte mandlige skønånder og kunstnere: Kirkegaard og Christian Lemmertz bl.a. har udtrykt tilsvarende følelse af nærmest at være slavebundet af driften mod konstant at tænke og udtrykke sig.

Tal R er sikkert bekendt hermed og klar over, at han med dette underspillede beskedenhedsgreb placerer sig selv i toppen – blandt ligemænd.

En selvfed sparker røv
Omvendt er det i orden at være selvfed, når man, som Tal R kan erobre et af landets største museer og bringe sig selv og sin kunst i spil, så det virkelig sparker røv. Og ikke mindre betydningsfuldt, at beskueren således føler sig bombarderet, stimuleret og inspireret, så det kan mærkes helt ind i knoglemarven!

Du føres rundt i udstillingen ad tunnellignende passager i stærke farver, der leder ud til pladser eller torve med storskala-malerier og forskellige multikulørte siddeskulpturer, som kunstneren selv har designet.

Udstillingen er en totalinstallation, og dens struktur underbygger intentionen om at lade os kigge ind i forskellige aspekter af Tal R´s mangfoldige billedbesættelser.

Du møder det gaggede, eventyrlige og monstrøse i kuglepenstegningerne. I en elegant spejlsilo overvældes du af 200 farvecollager – som et billede på den brønd af inspiration kunstneren har samlet pga. sin ubændige nysgerrighed og trang til at klippe ud og sætte sammen på ny.

I salen med tekstilværker hænger Tal R´s tøjdesign – her opdager du måske, at han opfatter sine fabulerende og farverige klæder som visuelle udråbstegn, der bæres som et udtryk for generøsitet og livsappetit.

I korridoren med værker, som udelukkende er undersøgelser af materialer, møder du endnu en side af kunstneren, og her får det monokrome maleri også en kommentar med på vejen.

I den lange tunnelbue huserer Tal R som opdagelsesrejsende i Nordøstgrønlands natur, og en symfoni af lyse farveblyantstegninger med stærkt stiliserede landskabsudsnit sætter det sart lyserøde rum i kontrastfuld horisontal bevægelse.

Med venlige bremser
Ude på ‘pladserne´ hænger de mat selvlysende pigmentbilleder. Tal R´s revitalisering af denne urgamle malerteknik er meningsfuld som grund for de figurative og farveglade motiver.

På en fin og sælsom måde virker den let støvede og matte teknik som en venlig bremse på et kulørt maleri, der med et andet medium let kunne komme til at larme på en uhensigtsmæssig facon.

Pigmentbillederne har sine steder et anstrøg af nostalgi og en poetisk sødme, der kan minde lidt om børnebogsillustrationer. Men det er kun på overfladen for nedenunder rumsterer ofte mere smertefulde psykologiske og historiske undertoner.

Aldeles generøs
Der kan argumenteres for, at Tal R her og der sender kærlige hilsner til historiske åndsfæller som bl.a. Chagall, Munch, Picasso og andre særegne og eventyrlige modernister – men også til en dansk kollega som salig Henry Herup, der ligeledes ville kunne spejle sig i Tal R´s magiske realisme.

Virgin er en kraftfuld og stærkt overbevisende manifestation af Tal R´s næsten maniske og til tider også megalomane billedbesættelse.

Men heldigvis er summen af de mange udtryk og den massive sansestimulering, som udstillingsgæsten udsættes for, at udstillingen fremstår stærkt animerende – sine steder endda rørende – og helt overordnet aldeles generøs og imødekommende.