Støjcirkus kommer til Århus
Det kaotiske Noize Machine tour truckers Roadshow slutter turnéen af på udstillingsstedet Spanien 19C i Århus.
Det kaotiske Noize Machine tour truckers Roadshow slutter turnéen af på udstillingsstedet Spanien 19C i Århus.
info
Koncert: 31/10 kl. 20.00
Unloading i Århus
Roadshowet har været på landevejene med en omrejsende lydinstallation hele sommeren. Nu er det blevet efterår, teltet skal på lager og showet og kunstnerne rykker ind i Spanien 19C.
Teltstængerne bygges om til en anden konstruktion, der inddeler rummet i forskellige afsnit med forskellige funktioner og fokuspunkter: Stolerækker i 4 etager, roterende højttalere, surroundsound, solarsoundmoduler, røg & lysshow og øl på køl. Hele støjcirkusset er sat op, kører og er blevet efterladt som en kulisse, hvori beskueren i fraværet af performere alene, eller sammen med de andre besøgende, kan udforske konstruktionerne som skulpturer.
Internationalt projekt med strejf af dansk
Bag den “larmende” begivenhed i Århus står den tyske lydkunstner dr. nexus og Camilla Tygstrup Sørensen og Grete Dahl Christensen, der sammen udgør billed- og lydkunstnerduoen, Vinyl-Terror & -Horror. De er kendt for deres vildtvoksende installationer af ombyggede pladespillere og højttalere, der udfordrer lydudstyrets normale anvendelsesmuligheder.
Fakta
Udstilling
Noize Machine tour truckers Roadshow
18 okt 2008 2 nov 2008
dr. nexus, Grete Dahl Christensen, Camilla Tygstrup Sørensen, Vinyl-terror & -horror
Spanien19C Se kort og tider
Fakta
Vinyl-Terror & -Horror var blandt modtagerne af BERLINAUT's åbne pulje, som sidste år tildeltes fem projekter med fokus på samarbejde mellem danske og tyske kunstnere og kunstinstitutioner.