Teknologien og magten
Teknologi er i dag mere end nogensinde et spørgsmål om magt, der driver udvikiklinger og kampe, der præger vores liv og den fremtid, vi skal have med hinanden. Kampe, der nu for alvor også udspilles i kunstfeltet.
Teknologi er i dag mere end nogensinde et spørgsmål om magt, der driver udvikiklinger og kampe, der præger vores liv og den fremtid, vi skal have med hinanden. Kampe, der nu for alvor også udspilles i kunstfeltet.
info
NSA-skandalen i USA berører os alle og er et godt eksempel på, hvad der foregår i cyberspace, som det hed engang. De teknologiske materialer og platforme vi anvender i vores hverdag er fyldt med magt, og iøvrigt sjældent vores egen.
Men kreative hjerner i kunstfeltet har lige siden halvfemserne udviklet kunstpraksisser, der dykker lukt ned i de mekanismer, koder og materialer det hele handler om. Der er blevet udviklet utallige godartede computer-vira, hacking-manualer, open source-programmer og interaktive platforme og værker, hvor temaer som overvågning, sociale medier, borgerrettigheder, virtuelle identiteter, monopoler udfordres, og hvor det globale ophæves. Man skal blot trykke ENTER.
Den moderne teknologi
Og der er en vis naturlighed i at teknologien har fået en ny hovedrolle i nutidens kunstfelt:
“Kunstnere har altid interesseret sig i forandringer i samfundet. Derfor har de helt naturligt også interesseret sig for den moderne teknologi siden det forrige århundredeskifte,” understreger Jacob Lillemose, der er kurator og har lavet en Ph.D-afhandling ved Københavns Universitet om ‘softwarekunst’ under titlen Art as information tool – critical engagements in contemporary software culture med fokus på kunstpraksisser, der har anvendt software som værktøj siden midten af 1990erne.
Se Jacob Lillemoses projekter her
Kunstneren Geraldine Juárez er en inkarneret kunstner i dette felt og er en del af F.A.T. Lab (Free Art and Technology Lab), der fungerer som et globalt netværk af aktører, der forsøger at skabe kunstneriske alternativer til computerverdenens monopoler og begrænsede bevægelsesrum.
“The Free Art and Technology (F.A.T.) Lab is an organization dedicated to enriching the public domain through the research and development of creative technologies and media,” står der på F.A.T. Labs hjemmeside (www.fffff.at). Selv skriver Juárez:
“I work with technologies and piracies to interact with and reflect on spaces that emerge from the endless tensions between information, property and power.”
Besøg F.A.T. Lab her
Samfund og teknologi
Også herhjemme er feltet i fart. En af de særligt aktive grupper er nørrebrobaserede Science Friction, der beskriver deres aktiviteter således:
“We believe that our artist-practitioner-run initiative has the demonstrated potential to engage with sites dedicated to contemporary art and design culture, as well as those representing Do-It-Yourself (DIY) and hacker cultures. Science Friction seeks out authentic and raw ways of curating and working with new materials: technological, digital, critical or otherwise, and fuses these with our focus on making a societal impact in Nørrebro and abroad.” Se mere her
Og i følge Jacob Lillemose kan man se denne kunstform, som en helt naturlig del af kunsthistorien:
“Den har forsat avantgardens forsøg på at gøre kunsten tilgængelig og nærværende hinsides de klassiske kunstinstitutionelle rammer. At den har haft den personlige computer og internettet som medier, har i den sammenhæng givet den en ny fordel.”
Og spørger man Lillemose, om de nye kritiske dagsordener teknologien har indført i samtidskunsten, lyder svaret:
“Jeg vil snarere sige, at den har videreført eller ligefrem videreudviklet en række kritiske dagsordener i forhold til specifikt teknologisk forhold, fx overvågning, ophavsret og social kontrol generelt.”
Oplevelsesøkonomiens dilemma
Men teknologiens indtog som kunstnerisk materiale har været tosidigt.
“Der er vel sagtens to tendenser helt overordnet: Én som yder en form for teknologikritik, og én som dyrker og hylder teknologien. Begge tendenser kan være innovative, men også paranoide og naive,” påpeger Lillemose.
Og træder man ind i på gulvet hos samtidskunstens institutioner, ved biennaler og diverse festivaler optræder teknologien også ofte som et materiale, der fokuserer på et teknologisk forbrug og mere oplevelsesbetonet brugerinddragelse. Man kunne komme med den påstand, at teknologien har været en væsentlig faktor i en oplevelsesøkonomisk udvikling i kunsten. Altså, at teknologien også har bevirket en tivolisering af kunsten.
Den erkendelse er logik for software-kuratoren:
“Selvfølgelig har den det, og det har den gjort fra day one. På nogen måder er det godt, fordi det har givet folk oplevelser med teknologi, som de ellers ikke ville have fået. Omvendt har det også bedøvet folks evne til at spørge kritisk til den teknologiske udvikling. Jeg tror, det er et dilemma som altid vil være en del af vores forhold til teknologi.”
Fakta
Debat
Walk & Talk Sessions: Den teknologiske revolution
31 aug 2013
Jacob Lillemose, F.A.T. Lab, Science Friction
Alt_Cph Se kort og tider
Fakta
Deltag i debatten på Alt_Cph 2013:
DEN TEKNOLOGISKE REVOLUTION/THE TECHNOLOGICAL REVOLUTION
I vor samtid har teknologien indtaget en vigtig rolle som forbindelse til verden, redskab i dagliglivet, platform for selvrealisering og basal administration af livet. Det har gjort teknologien til et udvidet felt i kunsten, hvor flere og flere kunstnere undersøger teknologiens natur, muligheder og begrænsninger. I kunsten bliver dette hverdagsfænomen strukket til det yderste. Men hvad er det, kunsten i realiteten kan med teknologien som afsæt og værktøj, og kan den pege på nye måder at forstå og administrere vores teknologiske liv på?
Lør/Sat 31. aug.: 14.00 - 15.00
PANEL:
Jacob Lillemose (kurator, Ph.D)
Geraldine Juárez (F.A.T. Lab)
Jacob Sikker Remin (Science Friction)
(moderator: Matthias Hvass Borello)
Se dokumentationer af F.A.T. LABs projekter på Alt_Cph 2013:
The Data Klubb
Tele F.A.T
Simple Mechanisms