Til angreb!

Irwin og NSK’s kunstneriske kamp mod totalitære tankesystemer kan ses i Århus fra 1. februar.

NSK - pas er så autentiske, at det slovenske udenrigsministerium på deres officielle hjemmeside advarer om, at NSK-statsborgerskab ikke må forveksles med slovensk statsborgerskab. Foto: NSK.

Irwin og NSK’s kunstneriske kamp mod totalitære tankesystemer kan ses i Århus fra 1. februar.


info

Fernisering 1. februar kl.17.
Der udgives et katalog i forbindelse med udstillingen.

`Malevich between two wars´. Irwin har skabt mere end 500 ikoner. Her er Malevich's abstrakte avantgardekunst sat sammen med en naziskulptur og en tysk fräulein. Foto: Irwin.
`Malevich between two wars´. Irwin har skabt mere end 500 ikoner. Her er Malevich’s abstrakte avantgardekunst sat sammen med en naziskulptur og en tysk fräulein. Foto: Irwin.
Den kunstneriske avantgarde er kommet til byen!
Øst – og Mellemeuropas aktuelt mest indflydelsesrige billedkunstgruppe Irwin åbner nu deres første soloudstilling i Skandinavien i Kunstbygningen. Og det bliver sikkert med et uforglemmeligt show, for den slovenske gruppe har med deres kontroversielle værker, kollektive happenings og intervention i politik samt brug af klassiske avantgardemetoder som manifester, montager og offentlig provokation spillet en central rolle i såvel de postsocialistiske lande som i vestlige kunstcirkler før og efter murens fald og efter opløsningen af Jugoslavien i 1991.
Gruppen blev dannet i Ljubljana i 1983 – året før de fem billedkunstnere Dušan Mandič, Miran Mohar, Andrej Savski, Roman Uranjek og Borut Vogelnik, sammen med musikgruppen Laibach og teatergruppen Scipion Nasice sisters, var med til at stifte det multimediale avantgardekollektiv Neue Slowenische Kunst (NSK).

`Golden Smile´: Irwins fem medlemmer øverst fra venstre: Dusan Mandic, Miran Mohar, Borut Vogelnik, Roman Uranjek og Andrej Savski. Foto: Irwin.
`Golden Smile´: Irwins fem medlemmer øverst fra venstre: Dusan Mandic, Miran Mohar, Borut Vogelnik, Roman Uranjek og Andrej Savski. Foto: Irwin.

Guerillastrategi
I 1980’erne udstillede Irwin og NSK Jugoslaviens grundlæggende politiske struktur ved provokerende at overidentificere sig med den herskende ideologi. Ved at benytte sig af totalitære og nationale symboler viste kunstnerne det undertrykkende systems uskrevne regler og kastede lys over ideologiens skjulte bagsider. Et illustrativt eksempel på denne guerillastrategi, er den nu såkaldte plakatskandale.
I februar 1987 bragte flere nationale aviser en historie om, at en ingeniør fra Beograd havde afsløret, at et plakatforslag til Ungdommens Dag (og Marskal Titos fødselsdag) var et simpelt plagiat af Richard Kleins nazi-propagandistiske plakat Det tredie Rige fra 1936. Den føderale organisationskomité havde ellers glædeligt præmieret forslaget som et præcist udtryk for ‘den jugoslaviske stats højeste idealer’.

NSKs plakat til `Ungdommens dag´ ved siden af Kleins naziplakat fra 1936. Foto: Irwin.
NSKs plakat til `Ungdommens dag´ ved siden af Kleins naziplakat fra 1936. Foto: Irwin.

Pinlig affære
Det var NSK’s grafiske afdeling, NK, der havde produceret plakaten og de havde provokerende erstattet den oprindelige plakats nazisymboler som f.eks faklen i den ariske atlets højre hånd, det tyske flag, hagekorset og ørnen på toppen af et spyd, med jugo-socialistiske symboler. Disse var bl.a. en stafetdepeche, et jugoslavisk flag og en hvid due ovenpå den føderale republiks våbenskjold. Medieskandalen var enorm. Den føderale komité, der var uvidende om det originale nazi-forlæg, trak efter få, pinlige dage vinderplakaten tilbage. Det følgende år blev den årlige prestigedag afskaffet, og det totalitære, kommunistiske Jugoslavien var på vej mod endelig opløsning.

Stat i tid
Da muren faldt, og staten Jugoslavien et par år efter kollapsede, blev den symbolske kontekst og de totalitære rammer som NSK tidligere var underlagt og som de subtilt havde udnyttet, opløst. Det betød, at de ikke længere havde en veldefineret modstand at spille bolden op imod, og Irwin tog derfor initiativ til at skabe nye rammer ved at transformere kunstnerkollektivet fra at være en organisation til at blive en såkaldt ’stat i tid’: NSK State in Time. Den virtuelle, utopiske stat har nu flere tusinde statsborgere og er siden sin fødsel blevet materialiseret som ambassader, konsulater og paskontorer med statsemblemer, flag, uniformer, pas etc.

Interiør fra `Embassy Moscow´, 1992. Foto: NSK.
Interiør fra `Embassy Moscow´, 1992. Foto: NSK.
`NSK Garda´. Foto: NSK.
`NSK Garda´. Foto: NSK.
Plakat. NSK State-in-Time har omtrent 5000 statsborgere. Foto: NSK.
Plakat. NSK State-in-Time har omtrent 5000 statsborgere. Foto: NSK.
NSK har efterhånden samarbejdet med et dusin landes soldater. Her stiller de sammen med georgiske soldater spørgsmålet 'Was ist Kunst'? Foto: NSK.
NSK har efterhånden samarbejdet med et dusin landes soldater. Her stiller de sammen med georgiske soldater spørgsmålet ‘Was ist Kunst’? Foto: NSK.

Ensrettende
Denne overidentificering, med staten som begreb og materialistisk form, kan opfattes som en avantgardistisk gestus og en original fortsættelse af den overidentificeringsstrategi, som især NSK’s grafiske afdeling NK og NSK’s musikgruppe Laibach anvendte i 80’erne. Ved at fusionere stat og kultur var Irwin og NSK stadig i stand til at udfordre ensrettende systemer. I stedet for Jugoslavien blev fokus rettet mod det vestlige demokrati, der, ifølge de slovenske kunstnere, stadig ekskluderer den østeuropæiske kunst fra den vestlige kunstsfære og kunsthistoriske kanon.

Historieløshed
I 1990’erne videreudviklede Irwin bl.a. de dekonstruktions- og rekonstruktionsteknikker, som de tidligere havde anvendt ved, helt skematisk, at konstruere en ’fiktiv’ østeuropæisk retroavantgarde. Projektet beskrev retroavantgarden som en specifik kunstnerisk retning i ex-Jugoslavien, der, med udgangspunkt i 20’ernes zenitisme, udvikler sig over Mangelos (50érne), Stilinovic (70érne), og kulminerer i Laibach Kunst, Irwin og Kazimir Malevich (fra Beograd) i 1980’erne.
Hermed afspejlede Retroavantgarde (1996-2000) fraværet af en stabil historisk fortælling om moderne og samtidig kunst i Slovenien, på Balkan og i Øst-europa generelt. Og Irwin udfordrede samtidig særdeles kritisk vestlige postulater om en modernisme, der besidder universel gyldighed.

Det er på Irwins initiativ, at den østeuropæiske avantgardekunst siden 1945 nu er blevet kortlagt og indskrevet i den vestlige kanon. Foto: NSK.
Det er på Irwins initiativ, at den østeuropæiske avantgardekunst siden 1945 nu er blevet kortlagt og indskrevet i den vestlige kanon. Foto: NSK.

Kunstnerisk kortlægning
I de sidste par år har Irwin været mere aktive end nogensinde på den globale kunstscene. Først og fremmest med deres omfattende, interaktive og foranderlige projekt East Art Map, der kortlægger værker af øst- og centraleuropæiske avantgardekunstnere fra 1945 og frem til i dag, og hvis formål er, at tage kunstnerne ud af deres nationale rammer og få dem indskrevet i den vestlige og dermed universelle kunsthistoriske kontekst.
Men samtidig har NSK-staten aldrig været mere aktuel og global end i dag, hvor tusindvis af afrikanere indenfor det sidste år nu også har ansøgt om pas og statsborgerskab i et forsøg på at finde et seriøst alternativ til andre statslige tilholdsforhold end de gængse.


Fakta

Udstilling

State in time

2 feb 2008 6 apr 2008

Irwin

Kunsthal Aarhus Se kort og tider

Fakta

Henrik Broch-Lips er kunsthistoriker og journalist DJ. Han har skrevet speciale om Irwins kunstneriske strategier før og efter Jugoslaviens kollaps og er kurator på den snart aktuelle udstilling Irwin – State in time i Århus Kunstbygning.
Til foråret udgiver det tyske Kehrer Verlag et 160-siders katalog på engelsk om Irwin/NSK med bl.a. en række tekster skrevet af Henrik Broch-Lips.