Kulturbudgettet skal op. De mindre institutioner skal have bedre vilkår. Og staten skal holde sig fra kunstens indhold. Sådan tegner kulturminister Jakob Engel‑Schmidt linjerne for kunst‑ og kulturpolitikken i de kommende år — men hvordan ser den balance egentlig ud i praksis?
Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) blev kulturminister i december 2022 som en del af SVM-regeringen. Med en baggrund uden for det klassiske kulturpolitiske felt trådte han ind i ministeriet med en ambition om at få kunsten til at fylde mere – for flere.
Siden har han blandt andet været med til at lægge op til en museumsreform med fokus på fordelingen af midlerne og lanceret idéen om et kulturpas til unge uden for uddannelse og job. Samtidig har han gentagne gange peget på, at kulturen skal nå bredere ud.
Under et Art Matter debatmøde i 2023 på Christiansborg udtalte han, at “mange politikere opfatter kunst som krymmel på toppen af kagen, men det er vi ved at rykke på.”
Nu, hvor et valg kan sætte punktum for hans tid som kulturminister, melder spørgsmålet sig: Hvad er det for en kulturpolitik, han ønsker at efterlade?
Jeg er gået til valg på at kunsten og kulturlivet skal fylde mere for flere.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt
Hvad vil ministeren?
Vil du konkret øge kulturbudgettet?
"Ja. Så enkelt kan det siges," lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
"Og modsat andre regeringer har jeg bevist, at det ikke kun er snak. Det er altid hårde prioriteringer når der eksempelvis skal laves finanslov, men jeg har stadig til gode at opleve, at andre partier har haft kulturlivet med på blokken blandt deres absolutte hovedprioriteter."
Hvordan vil du sikre fair vilkår mellem de store institutioner og de mindre kunstnerdrevne - både i Hovedstaden og i resten af landet?
"Jeg er gået til valg på at kunsten og kulturlivet skal fylde mere for flere. Derfor er det alfa omega at vi både har store og små kulturinstitutioner som henvender sig til forskellige målgrupper. Både dem, der kan samle hele nationen. Men også dem, der kan udfordre de store og udfordre dem med nye dagsordener. Både i de tyndtbefolkede områder og i storbyerne. I min tid som kulturminister har jeg eksempelvis styrket de mindre museer i hele landet, men fastholdt, at der skal være store fyrtårne."
Her til sidst - Har staten ret til at blande sig i kunstens indhold?
"Jeg står op for armslængdeprincippet. Politikerne laver naturligvis lovgivningen og rammerne, men skal ikke beslutte, hvilke værker der skal indkøbes eller hvilke teaterstykker der skal opsættes. Det er en farlig vej forbeholdt diktaturstater, som vi ikke skal gå ned af."