Udstillingen uden titel
I udstillingen [UDEN TITEL 17] i Kunsthal NORD mødes otte unge, nyuddannede billedkunstnere. Se billeder fra udstillingen.

Med udstillingsserien [UDEN TITEL] har Kunsthal NORD etableret en årlig tilbagevendende ‘talentudstilling’, der præsenterer nyligt uddannede, danske billedkunstnere fra kunstakademierne.
I år deltager Anna Bak, Sidsel Carré, Signe Frederiksen, Christine Overvad Hansen, Absalon Kirkeby, Heine Thorhauge Mathiasen, Jens Settergren og Emil Toldbod.
Flere af kunstnerne arbejder stedspecifikt. Blandt andet har Jens Settergren skabt en integreret installation i Nordkrafts rør- og varmesystem, mens Anna Bak med to symmetriske konstruktioner i hvid og sort spejler Aalborgs salt- og kulindustri.
Udstillingsserien [UDEN TITEL] refererer til brugen af den anonyme værkbetegnelse, der siden 1960’erne har været brugt for at undgå en fast forankret forståelse af værket, og som lader billedkunsten stå som et rent visuelt udtryk.
Udstillingen kan opleves sommeren over frem til den 6. august. Se værker fra udstillingen herunder:
Fakta
Deltagende kunstnere: Anna Bak (f. 1985) Sidsel Carré (f. 1981) Signe Frederiksen (f. 1987) Christine Overvad Hansen (f. 1988) Absalon Kirkeby (f. 1983) Heine Thorhauge Mathiasen (f. 1982) Jens Settergren (f. 1989) Emil Toldbod (f. 1982)