Ugens Kunstner – Anita Jørgensen

Jørgensens materialevalg leger ofte med kontrasten mellem tyngde og lethed. Her lader hun energi, rum og bevægelse stå som sitrende momenter af balance mellem hinanden.

Skrøbelighed og masse
Jørgensen har gennem 30 år arbejdet med skulptur, objekter og konstruktioner.

Her bruger hun konstant selve materialernes natur til at søge mod grænsen af det enkelte værks strukturelle og fortællemæssige evner.

Især skrøbelighed og masse er på spil, og Jørgensen opsøger gerne ‘sarte’ eller organiske materialer som eksempelvis glas, papir og læder og sætter dem i spil.

Lysets effekt og brydning optræder ofte i hendes værk, enten som naturligt lys på et objekts overflade eller som neon, hun former ord eller sætninger med. De tilsyneladende enkle og slående møder mellem materialer, der kan være endda meget forskelligartede, udnytter hun til at skabe en åbenhed i et værks tolkningsmuligheder.

Jørgensens kombinationer af læder, stål og glas kan se ud som var de industrielt massefremstillede genstande med et dunkelt formål, men de udstråler samtidig også en nærmest erotisk ladning.

Det hårde og glasgrønlige papir mylar er et af Anita Jørgensens favoritmaterialer.

I værket In-between fra 2013 er papiret knækket, foldet og rynket sammen i en stor og massiv jernkonstruktion, som et levende og viltert tegn på kunstnerisk skaberkraft, der slås med metalgitterets strukturerende greb.

I River – et stykke evighed skabt i 2013 er papiret stadig holdt i skak af en jernramme, men nu omhyggeligt foldet til små, stiliserede bølger i en flod, der strømmer af sted som et naivt billede af tiden selv – hos Anita Jørgensen som en paradoksalt sirlig ordning af kaos.

Dialog på tværs af tid
I hendes aktuelle udstilling Mellemrum på Glyptoteket mødes en række af medier og greb fra Anita Jørgensens hidtidige arbejde. Her udstilles femten skulpturer, objekter og tekster, som alle er skabt specifikt til udstillingen med udgangspunkt i – og i dialog med – udvalgte antikke værker og Glyptotekets arkitektur.

Anita Jørgensen eksponerer her sine interessefelter og materialer – og ikke mindst i hendes ‘kuratering’ af de antikke skulpturer i samlingen peger hun på nogle af skulpturens helt essentielle træk.

Midt i en historisk og museal tyngde afdækker hun en umiddelbar sanselighed i skulpturen, både i sine egne værker og museets antikke.

Her har hendes værker en ny umiddelbarhed og et nærvær opstået i mødet over tid mellem de 2000 år gamle skulpturer og Jørgensens værker.

Læs også kunsten.nu’s anmeldelse af Mellemrum her

Portfolio