Ugens Kunstner – Astrid Kruse Jensen

25. januar 2012

Astrid Kruse Jensens motivverden kredser om landskaber indhyllet i mørke og forladt af mennesker.

Astrid Kruse Jensen: Hypernatural#37 (2003-2006) (Udsnit), 2003.

Astrid Kruse Jensens motivverden kredser om landskaber indhyllet i mørke og forladt af mennesker.

Astrid Kruse Jensen. Foto: Ulrik Petersen.
Astrid Kruse Jensen. Foto: Ulrik Petersen.

Kunstneren kort
Astrid Kruse Jensen arbejder med fotografiet i serier af billeder, der er stemningsfulde, farvemættede og drømmeagtige. Hendes motivverden kredser om landskaber, der ofte er menneskeforladte, eller om mødet mellem natur og kultur. Hendes scenarier kan virke næsten uvirkelige og eventyrlige på grund af motivernes stærke farver og mørke områder. Måske er der mere på spil, end det der umiddelbart afsløres?

Baggrund og praksis

Astrid Kruse Jensen har med sin poetiske realisme været med til at genindføre det æstetiske og maleriske i fotografiet efter 90ernes antiæstetiske snapshotstil. Kruse Jensen portrætterer en verden, der befinder sig et sted mellem virkelighed og forestilling. De fleste af hendes fotografier er taget om natten og viser objekter, landskaber eller steder indhyllet i mørke og forladt af mennesker. Stemningen er både gådefuld, urovækkende og næsten uvirkelig.

I serien Hypernatural fra 2005 har Astrid Kruse Jensen fotograferet en række udendørs swimmingpools på Island. Alle fotografierne er taget om natten, og i mange af dem ser man det mørke og øde islandske landskab rejse sig i baggrunden. Farverne i billederne fremstår så tydeligt, at de næsten er urealistiske – jorden er blodrød og himmelen ekstremt mørkeblå.

Astrid Kruse Jensen: Hypernatural #1 (Udsnit) fra serien Hypernatural (2003-2006), 2003. C-print, 80 x 100 cm.
Astrid Kruse Jensen: Hypernatural #1 (Udsnit) fra serien Hypernatural (2003-2006), 2003. C-print, 80 x 100 cm.

De udendørs swimmingpools er så forladte og mennesketomme, at de er i fare for at blive opslugt af de voldsomme og spektakulære bjerge, skove og skråninger, der omgiver dem.

På den anden side manifesterer de farvestrålende rutsjebaner, vandoverflader og geometriske kanter netop noget kunstigt – placeret som de er midt i den vilde natur. Som fatamorganaer træder de frem fra mørket og understreger kontrasten til den bagvedliggende natur. De fremstår endnu mere unaturlige og surrealistiske, end vi normalt ville opfatte dem – som en form for forladte kulisser blottet for aktivitet. Stederne er, med Kruse Jensens ord, ”hypernaturlige”.

I 2011 skabte Astrid Kruse Jensen kunstfilmen The House Inside Her  i samarbejde med instruktør Pernille Rose Grønkjær, hvor handlingen udspiller sig i Kruse Jensens drømmeagtige univers, som var beskueren placeret midt i et af hendes fotografier.

På sin aktuelle udstilling Disappearing Into the Past bevæger hun sig ind i det grænseland imellem hukommelse og underbevidsthed, hvor barndommens stærke sanseunivers har lagret sig som brudstykker fra en fjern fortid.

Astrid Kruse Jensen har i dette projekt søgt helt nye veje i sin tilgang til fotografiet. Hvor hun i sine tidligere projekter brugte avancerede fotografiske teknikker, bruger hun i dette projekt polaroid kameraer og film, der har overskredet holdbarheden.

Astrid Kruse Jensen: Disappearing Into the Past #01 (Udsnit), 2010. Polaroid.
Astrid Kruse Jensen: Disappearing Into the Past #01 (Udsnit), 2010. Polaroid.

I valget af uperfektion og ukontrollerbarhed ligger ikke blot ønsket om at udfordre vante arbejdsmetoder gennem de sidste 14 år; der ligger også i høj grad en erkendelse af sårbarhed, et ønske om at give slip – og lade sig drage af et materiale, der ikke er muligt at kontrollere.

LÆS ANMELDELSE AF UDSTILLINGEN THE CONSTRUCTION OF MEMORIES AF ASTRID KRUSE JENSEN

Portfolio

Astrid Kruse Jensen: The House Inside Her, stillbillede fra kortfilmen skabt i samarbejde med filminstruktør Pernille Rose Grønkjær, 2011.

Astrid Kruse Jensen: Disappearing into the past #06, 2010. Polaroid, 80 x 80 cm.
Astrid Kruse Jensen: Disappearing into the past #06, 2010. Polaroid, 80 x 80 cm.
Astrid Kruse Jensen: Hidden Places #6 fra serien Hidden Places, 2009. C-print, 80 x 100 cm.
Astrid Kruse Jensen: Hidden Places #6 fra serien Hidden Places, 2009. C-print, 80 x 100 cm.
Astrid Kruse Jensen: A place she had always dreamt fra serien The Construction Of Memories, 2008.
Astrid Kruse Jensen: A place she had always dreamt fra serien The Construction Of Memories, 2008.
Astrid Kruse Jensen: Indefinite Spaces #4 fra serien Indefinite Spaces, 2006. C-print, 80 x 100 cm.
Astrid Kruse Jensen: Indefinite Spaces #4 fra serien Indefinite Spaces, 2006. C-print, 80 x 100 cm.

Astrid Kruse Jensen: Within the Trees fra serien Parallel Landscapes, 2006. C-print, 80 x 100 cm.
Astrid Kruse Jensen: Within the Trees fra serien Parallel Landscapes, 2006. C-print, 80 x 100 cm.
Astrid Kruse Jensen: Kasse fra serien Imaginary Realities, 2001. C-print, 98 x 120 cm.
Astrid Kruse Jensen: Kasse fra serien Imaginary Realities, 2001. C-print, 98 x 120 cm.

Fakta

Udstilling

Disappearing Into the Past

5 nov 2011 29 jan 2012

Astrid Kruse Jensen

Kunstmuseet Brundlund Slot Se kort og tider

Fakta

Astrid Kruse Jensen (f. 1975 i Aarhus, men opvokset i Aabenraa) bor og arbejder i København. Hun er uddannet fra The Gerrit Rietveld Academie, Amsterdam (1998-2000) og Glasgow School of Art, Glasgow (2000-2002). Astrid Kruse Jensen er tilknyttet Galerie Mikael Andersen. Læs CV her Imaginary Realities, Hypernatural, Parallel Landscapes, Idefinite Spaces – Selected Works by Astrid Kruse Jensen, Space Poetry, 2006, 87-7603-046-6 Disappearing into the past, Astrid Kruse Jensen, Museum Sønderjylland, 2011, 978-87-88376-38-8.