Ugens Kunstner – Henrik Menné
Kunstneren Henrik Menné laver maskiner der ofte er absurde og logisk umulige – men de skaber kunst.

Kunstneren Henrik Menné laver maskiner der ofte er absurde og logisk umulige – men de skaber kunst.
Henrik Mennéarbejder i spændet mellem naturvidenskab og kunst. Skulpturerne er som oftestdynamiske, men hans produktion rummer også stabile værker og er for nyligtblevet udvidet med tegning. De kredser om: Proces, forskellige tidsligheder, atorganisere materiale i faste og åbne systemer og om at etablere en balancemellem tilfældighed og kontrol.
Nedtonet men bestemt tilstede er en bevidsthedom modernistiske kunstretninger, materialets formående – og greb, der forskyderbare en lille smule.
Baggrund og praksis
Henrik Mennés skulpturer er ofte dynamiske ogprocessuelle i den forstand, at værkets tilblivelsesproces finder sted i sammefysiske rum som beskueren. Eksempelvis de selvbyggede, lavteknologiskemaskiner, anordninger eller opstillinger, der i løbet af en udstillingsperiodetransformerer materialer som sten, voks eller metal til midlertidig form.
Dissemaskin-skulpturer er tavse, ogprocesserne kontrollerede og struktureret af gentagelsesprægede bevægelser. Defremkomne objekter, formgivet i en bevægelse mellem blødt og hårdt, erindimellem realiseret som kunstværker i sig selv men destrueres eller genbrugessom oftest efter endt udstilling.
I en anden værkgruppe undersøges det digitale oganaloge i greb, der betoner en overgang fra rum til billede. Et centraltelement er kameraet, som peger på en opstilling i bevægelse. Det, som findersted i rummets tre dimensioner, transmitteres direkte til skærmens flade fremfor at lagres digitalt.


Som i Henrik Mennés maskin-skulpturerhandler det også for hans digitale og filmiske præsentationer i realtid om, atman befinder sig i rummet og erfarer processen – en tilstedeværelse her og nu.
Henrik Mennés værker fremstårmed høj finish og velkendte kvaliteter tilskrevet konventionelle materialersættes gerne i spil. Seneste separatudstilling Ting og Sager (2012) præsenterer stabile skulpturer af træ i alleafskygninger. Spændet er fra spånplade til teak, og anvendelse af dettehierarki åbner op for associationer, som hidtil har været nedtonet ikunstnerens produktion.
Beskrivelse/analyse af et karakteristisk værk
Henrik Mennés udsmykning GreenLighthouse Instrument (2009) henviser både i navn og formsprog til ennaturvidenskabelig forsøgsopstilling. Værket udfører et lydløst, poetisk oguendeligt eksperiment i netop det institutionelle og arkitektoniske rum, det erudarbejdet til.
Skulpturen findes i campusbygningen GreenLighthouse (2009), på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet.Dagslys og solens bevægelse er bestemmende for den bæredygtige bygningscylindriske form og for det ovenlys, der falder ned gennem atriets høje rum. IMennés skulptur er det lysets omskiftelighed, som synliggøres – det vil sige afog til.


Ned fra loftets midte hænger en stor men let aluminiums konstruktion; Etinstrument, hvis lodrette teleskop-arm skyder mindre arme med påmonteret spejlglasi alle retninger. De mange cirkulære og meget præcist indstillede spejleindfanger lysindfaldet, så det reflekteres videre ned forbi etagerne, for atsamles på gulvet i dynamiske cirkelformer af op til 30 lyspletter.
I takt medsolens bevægelse på himlen og derved tidspunktet på døgnet og på året, ændrescirklerne til halvcirkler, kvartcirkler, få lyspletter eller til oval, altimens de langsomt bevæger sig fra et sted i rummet til et andet. Lyspletterneer selvsagt ikke altid synlige, men værket er konstant i proces og bevægelse –påvirkelig af marginale forandringer i omgivelsernes lysforhold.
Portfolio






Fakta
Udstilling
Ting og Sager
24 feb 2012 24 mar 2012
Henrik Menné
Galleri Tom Christoffersen Se kort og tider
Fakta
Henrik Menné (f. 1973 i København) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1996-2002. Han bor og arbejder i København.
Læs CV her
Udmærkelser
Ole Haslunds Mindelegat, 2009
Bibliografi/litteratur
Tom Hermansen: Han bygger meningsløse maskiner. Jyllands Posten 24.02.2012
INSITU: Om Green Lighthouse Instrument. Kunst På Stedet, Arkitektens Forlag, 2012
Henrik Menné, Hjernen i Karret. Udstillingskatalog, Galleri Tom Christoffersen, 2007, ISBN: 978-87-91685-07-1
Henrik Menné, Måleapparat, Formidlingsark fra udstillingen: INGE - Kvinden der opdagede jordens indre kerne. Kontoret for undergrundsanliggender 2011