Ugens kunstner – Jette Gejl Kristensen

Jette Gejl Kristensen tager som oftest udgangspunkt i den fysiske krop som genstand for en forhandling eller refleksion i performance-, video- og installationsmediet. Samtidig gennemstrømmes hendes mangeårige praksis af en fordring om aktive og medskabende samarbejdspartnere og beskuere.

Jette Gejl er fascineret af kroppen og individets placering i og interaktion med en verden omgærdet af kulturelle normer, systemer og netværker. Hun forsøger gennem sit kunstneriske arbejde at bryde med alment accepterede normer og systemer for derefter at genopbygge nye, mere fleksible og elastiske systemer, der favner den individuelles mulighed for at forhandle og interagere. Således skaber Jette Gejls værker et rum, hvor vi som beskuere gennem en kropslig interaktion med kunsten kan genforhandle vores identitet i forhold til givne normer i samfundet.

I forlængelse af den feministiske performancetradition

Det er kendetegnende for Jette Gejls praksis, at hun anvender den fysiske krop som medie og metode til at behandle bestemte emner i sine værker. Inspirationen til dette stammer hovedsageligt fra den feministiske performancetradition, der opstår i 1960’erne.

Det sker dog med den væsentlige udvidelse, at Gejl ofte skaber sine værker i samarbejde med andre kunstnere, teoretikere, fagfolk, politikere eller sammen med beskueren. Ydermere er kroppen og dennes sanseapparat i Gejls optik et redskab til at undersøge og udfordre et emne – og ikke nødvendigvis et spørgsmål om at kritisere forventningerne til den individuelle krops kønsidentitet.

Atlas vendt på hovedet

I et værk som Atlas Working on Damage Control fra 2014 undersøges den nationale selvforståelse, som er indlejret i et atlas, ved at omdanne de todimensionale flader til tredimensionale jordkloder med de målestoksforskydninger, de forskellige lande er repræsenteret i, således at beskuerens vanetænkning og forventninger til et atlas bliver vendt på hovedet for derved at muliggøre et nyt syn på beskuerens egen nationale selvforståelse.

Hvorimod Jette Gejl i samarbejde med billedkunstner Sophus Ejler Jepsen bringer det kønspolitiske aspekt på banen med kunstprojektet Middagsselskabet 2015-16, hvor et bredt udvalg af politikere deltog i en performancemiddag for at debattere kvinders ligestilling.

Beige Obsessions

Jette Gejls seneste projekt er Beige Obsessions, som for tiden er en del af gruppeudstillingen AS MUCH ABOUT FORGETTING på Viborg Kunsthal. Beige Obsessions består af en række forskellige dynamiske performances og installationer, der hele tiden er under udvikling og i forhandling med sit publikum. Det betyder, at værket udvikler sig og ændres hver dag under udstillingsperioden.

Det er en barndomserindring om et sæt tøj i beige fra 70’erne, der ligger til grund for kunstnerens undersøgelse af farven beige, samt de konnotationer og anvendelser, som farven har i dag.

Betydningen af farven beige er til forhandling bl.a. gennem en installation, der viser forskellige dagligdagsobjekter – alle i farven beige – eller i et værksted, hvor publikum deltager ved at blande den ideelle beige nuance eller ved at sammensætte den perfekte beige playliste. Her er beskueren aktiv bidragsyder med et musikstykke, vedkommende forbinder med farven beige.

Der er spor af Jette Gejls metodeinspiration fra den feministiske performancekunst, og det kommer tydeligt til udtryk i Beige Performances. Når Gejl ifører sig sit beige forklæde og inviterer til beige middag, indskriver hun sig i en kritisk, kønsteoretisk kontekst, hvor hun bl.a. referer til kunstneren Martha Rosler, der i 1970’erne skabte video- og performanceværket Semiotics of the Kitchen. Et værk, der udstiller og kritiserer den på daværende tidspunkt traditionelle kvinderolle.

Ligeledes bliver Jette Gejls beige middage en parodi på et traditionelt middagsselskab, når hun demonstrativt serverer den udelukkende beige mad med store armbevægelser samt inddrager beskuerne til at holde køkkenredskaberne og efterfølgende inviterer dem til at spise med.

Tiltro til beskueren

Så er oplevelsen anderledes intim og kropsbevidst, når man deltager i Beige terapi-seancerne, hvor man bliver lagt på briksen for derefter at få hver enkelte kropsdel svøbt i et beige materiale. Det udvider den deltagendes bevidsthed om forskellige materialers tekstur, tyngde og placering i mødet med egen krop.

De mange forskellige aspekter af Beige Obsessions anskueliggør og samler de fleste af Jette Gejls metoder og kunstneriske hensigter. Der ligger en afhængighed af og tiltro til beskueren som medskaber af værkerne og et ønske om en udvidet, intensiv dialog i mødet mellem kunstner og beskuer.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)