Ugens kunstner – Louise Sparre
Louise Sparres praksis tager udgangspunkt i kroppens kompleksitet og mange facetter. Hun udforsker og udfordrer forholdet mellem objekt og subjekt og skaber fusioner mellem menneskelige, sanselige og materielle tilstande. Der er ofte en hårfin balance mellem det skrøbelige og det voldsomme, det sarte og det rå, der bl.a. understreges i valget og sammensætningen af materialer som stof, pels, jern og kobber.
Louise Sparres praksis tager udgangspunkt i kroppens kompleksitet og mange facetter. Hun udforsker og udfordrer forholdet mellem objekt og subjekt og skaber fusioner mellem menneskelige, sanselige og materielle tilstande. Der er ofte en hårfin balance mellem det skrøbelige og det voldsomme, det sarte og det rå, der bl.a. understreges i valget og sammensætningen af materialer som stof, pels, jern og kobber.
Louise Sparres praksis tager udgangspunkt i kroppens kompleksitet og mange facetter. Hun udforsker og udfordrer forholdet mellem objekt og subjekt og skaber fusioner mellem menneskelige, sanselige og materielle tilstande. Der er ofte en hårfin balance mellem det skrøbelige og det voldsomme, det sarte og det rå, der bl.a. understreges i valget og sammensætningen af materialer som stof, pels, jern og kobber.
Sparre ser kroppen som vores vindue til verden og som forudsætningen for, at vi føler, sanser og tænker. Hun skildrer subjektet i forskellige tilstande og bruger ofte sin egen krop dertil. Ved brug af bl.a. fotografiet som skulpturelt materiale arbejder hun med forholdet mellem subjekt og objekt, som det f.eks. er tilfældet i værket Skin Cube (2015), der blev udstillet på Sculpture by the Sea i både Aarhus (2015) og Sydney (2016). Sparre har her fundet sin niche mellem fotografiet og skulpturen – en kube på 2,44 x 2,44 x 2,44 meter beklædt med hendes egen hud – i et sanseligt værk, der både inviterer og intimiderer.
Huden – altså den taktile sans – er et gennemgående tema i Sparres praksis. Den er et levende materiale og membranen mellem os og omverdenen. Den er det største organ, vi har. Det er huden, som gør, at vi kan mærke verden. Huden holder skidt og bakterier ude og kød, blod og organer på plads. Den fortæller os om varme eller kulde, berøring og om velvære eller det modsatte, og Sparre bruger huden på sin egen krop som materiale – ikke som et traditionelt selvportræt, men på et mere processuelt, anonymt og alment plan. Til åbningen af udstillingen 3D Female på Viborg Kunsthal iklædte hun eksempelvis fem elever fra Kulturskolen Viborg Sculpture Suits – dragter med print af Sparres egen hud – og lod dem gå rundt mellem publikum som levende skulpturer. Dermed blev der skabt en forskydning af kunstnerens tilstedeværelse i rummet som skulpturelt og performativt værk – både som objekt og subjekt.
Det komplekse og kropsrelaterede kommer også til udtryk i skulpturen Subject Object (2017). Et værk, der favner det at være menneske i en fysisk verden, og hvordan det er at befinde sig i en krop, som er uforudsigelig og ufuldkommen. Værket kan både ses som en skulptur på en sokkel, som en krop, der ligger på en chaiselong, hvor kroppen er sammensmeltet med puder og tøj eller som en lunge på en dissektionsbord – associationerne er mange. Dette er et særligt kendetegn ved Sparres værker; de visualiserer en form for nonfigurativ hybrid mellem subjekt og objekt, der er foranderlig og mangetydig.
I værket Circuit and Coagulation (2017) spiller desuden det feminine og kvindeligheden er vigtig rolle. Stofværket leder med elegante draperinger og blodrøde farver tankerne hen på kvindens cyklus og feminine ynde. Samtidig er der en dragende og mystisk side af værket, for hvilke hemmeligheder dækker eller skjuler stoffet for os? Titlen på værket, Circuit and Coagulation, forstærker det kropslige og peger samtidig på tidslighed og foranderlighed som et grundlæggende vilkår for vores eksistens.
Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)
