Ugens kunstner – Maj-Britt Boa

I 1985 debuterede Maj-Britt Boa med maleri på Kunstnernes Efterårsudstilling. Senere vendte hun sig mod andre og nyere medier, og nu er hun aktuel med det store installationsværk SOMMERFUGLESAKSEN på Randers Kunstmuseum.

Installationsværket SOMMERFUGLESAKSEN, 2015 på Randers Kunstmuseum til 26/7 2015. Foto: Maj-Britt Boa

I 1985 debuterede Maj-Britt Boa med maleri på Kunstnernes Efterårsudstilling. Senere vendte hun sig mod andre og nyere medier, og nu er hun aktuel med det store installationsværk SOMMERFUGLESAKSEN på Randers Kunstmuseum.

Foto: Maj-Britt Boa
Foto: Maj-Britt Boa
I sine bestræbelser på at inddrage rummet forsøgte Maj-Britt Boa (f. 1963) sig i 90’erne med det skulpturelle medie. Her skabte hun skulpturer, der – på trods af skulpturens i klassisk forstand afgrænsede udstrækning – gik i dialog med sine omgivelser og beskuere.

Et eksempel herpå er Boas værk Bamse fra 1997. Pelsen er slidt af, og bamsen fremstår nøgen med en reference til barndommen og det at søge efter identitet.

Allerede her lagde Boa kimen til det, der senere skulle blive installationskunst; en kunstform, der – som lektor og kunsthistoriker Anne Ring Petersen skriver – “forener teatralitet med en særlig form for rumlig og plastisk artikulation” og “med mental og sensorisk realisme motiverer beskueren til at betragte installationens kontekster.”

Bamse, 1997. Foto: Maj-Britt Boa
Bamse, 1997. Foto: Maj-Britt Boa
Fra maleri til tværmediale installationer
Skulpturen blev således en overgangsfase for Boa – fra maleri til installationskunst – men også til fotografi, hvor ønsket om at iscenesætte virkeligheden og inddrage det omgivne landskab har en central rolle.

I dag arbejder Boa næsten udelukkende med tværmediale installationer. Kun enkelte rendyrkede fotografiske værker som serien SYV (2014) er kommet fra kunstnerens hånd de senere år.

I installationsværket Nu bliver luften mørkere blå (2007) anvender hun blandt andet lyd, film og inddragelse af rummet. Hun udfordrer materialet; to skrøbelige porcelænssenge i naturlig størrelse, der ikke er stærke nok til deres egentlige formål; at bære et menneske. Et næsten umuligt projekt ligesom sommerfuglen i udstillingen SOMMERFUGLESAKSEN, der er ude af stand til at flyve pga. dets materialitet og størrelse.

Beskuerens rolle
En rød tråd i Boas arbejde har dog været til stede fra begyndelsen; hendes værker kredser om tid, eksistens, religion, identitet og om de forskydninger og sprækker, der kan give os et nyt blik på faste positioner. Tråden ses eksempelvis i tidligere værker som Dreaming (2008), hvor udefinerbare rum ligger åbne hen som mellem drøm og virkelighed, og i Promised Land (2002/03), hvor en gruppe ensomme eksistenser tyer til religion i deres søgen på identitet.

Promised land, 2002/03. Fotografi
Promised land, 2002/03. Fotografi

I arbejdet med installation tillægger Boa beskueren stor betydning. I hendes installation VAND, som blev vist på Horsens Kunstmuseum i 2010, var den kropslige oplevelse central, og beskueren havde mulighed for at engagere sig på flere niveauer.

Boas totaliscenesættelser involverer krop og sjæl, og det skaber rammerne for, at beskueren kan sætte sig selv i spil. I Boas aktuelle udstilling SOMMERFUGLESAKSEN involveres beskueren ligeledes – denne gang gennem en personlig fortælling, der lægger op til dialog og eftertanke.

Portfolio

Installationsview fra SOMMERFUGLESAKSEN, 2015. Foto: Randers Kunstmuseum

Installationsview fra SOMMERFUGLESAKSEN, 2015. Foto: Maj-Britt Boa

Still fra Maj-Britt Boa: SOMMERFUGLESAKSEN, 2015. 16 mm. smalfilm. Foto: Nicolai Østergaard
Still fra Maj-Britt Boa: SOMMERFUGLESAKSEN, 2015. 16 mm. smalfilm. Foto: Nicolai Østergaard
Pool, 2010. Ruminstallation på Horsens Kunstmuseum. Foto: Maj-Britt Boa & Morten Ranmar

TV-tårnet, 2010. Ruminstallation på Horsens Kunstmuseum. Foto: Maj-Britt Boa og Morten Ranmar
TV-tårnet, 2010. Ruminstallation på Horsens Kunstmuseum. Foto: Maj-Britt Boa og Morten Ranmar
Nu bliver luften mørkere blå, 2007. Installation. Foto: Maj-Britt Boa
Nu bliver luften mørkere blå, 2007. Installation. Foto: Maj-Britt Boa
Sommerfuglesaksen, 2007. Fotografi
Sommerfuglesaksen, 2007. Fotografi
Sommerfuglesaksen, 2007. Fotografi
Sommerfuglesaksen, 2007. Fotografi
Maria 1 & 2, 2004. Fotografi
Maria 1 & 2, 2004. Fotografi
Japan Madonna, 2003. Fotografi
Japan Madonna, 2003. Fotografi
Hvad skal jeg råbe?, 2003. Mixed Media. Foto: Randers Kunstmuseum
Hvad skal jeg råbe?, 2003. Mixed Media. Foto: Randers Kunstmuseum

Fakta

Udstilling

SOMMERFUGLESAKSEN

26 jul 2015

Maj-Britt Boa

Randers kunstmuseum Se kort og tider

Fakta

Maj-Britt Boa er født i 1963. I dag bor og arbejder hun i København. Hun er uddannet teolog fra Københavns Universitet.

Udvalgte udstillinger:

2012 Historier om et sted, Rønnebæksholm, Næstved
2011 Outside In, Galleri Specta, København
2010 Vand, Horsens Kunstmuseum
2009 On view, 1 Stalke Galleri, DK
2008 Dark side of the room, BN24 Gallery, Hamburg
2008 Minigrafik, Rønnebæksholm
2007 Oh my God, Vestfossen Kunstlaboratorium, Norge
2007 Nu bliver luften mørkere blå, Horsens Kunstmuseum
2005 Kirken, installation, Christiansborg Slotsplads, København
2003 Striving after wind, Kingsgate Workshops Trust and Gallery, London

Lige nu kan Maj-Britt Boa opleves på Randers Kunstmuseum med udstillingen SOMMERFUGLESAKSEN til 26. juli 2015.