Ugens kunstner – Marianne Hesselbjerg

Igennem mere end tre årtier har Marianne Hesselbjerg arbejdet med skulpturer, der tematiserer afgræsninger i fysisk og mental forstand. Værkerne bevæger sig et sted imellem et minimalistisk formsprog, en forankring i rummet og et dybere lag af betydning. Marianne Hesselbjerg er lige nu aktuel i udstillingen Store spejl på væggen der! på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg.

Som billedhugger beskæftiger Hesselbjerg sig generelt med typiske temaer om form og indhold, materialitet og struktur. Værkerne balancerer et sted imellem en større fortælling og et rumligt, minimalistisk fromsprog, hvor man sjældent finder fysiske spor fra skabelsesprocessen. Hun arbejder med skulptur i et bredt felt i forskellige materialer, men fælles for dem alle er et køligt og minimalistisk udtryk. Hendes praksis strækker sig over flere år, der er domineret af forskellige spring i både form og udtryk. Går man igennem hendes karriere, finder man alligevel elementer, der går igen på tværs af tid såsom afspærringer, den ovale form og ”kølige” materialer som stål og aluminium. Trods værkernes minimalistiske udtryk bærer Hesselbjergs værktitler imidlertid altid en større indsigt og flere betydningslag.

Hesselbjerg arbejder stedsspecifikt med udgangspunkt i rummet, hvorfra hendes værker tager sin form og får sit materiale. På den måde bliver værkerne skabt ud fra et sted – hvad enten det er galleriet, naturen eller en hel by. Værkerne bliver skabt til det enkelte rum, og man fristes til at sige, at værkerne på én og samme tid erobrer og smelter sammen med rummet. De vokser ud af væggene, de er placeret direkte på gulvet uden en sokkel, de spejler rummet i deres materiale, der kan være skinnende aluminium eller vand, og de fungerer som blokader midt i rummet. Derfor er rummet ligeså vigtigt for værkerne, som værkerne er for rummet.

Grænser, overgange og overskridelser af disse er én af de tematikker, der ofte bliver behandlet i Hesselbjergs værker. Store skulpturer i form af rumlige blokader, der fysisk inddeler rummet og udfordrer beskuerens færden, er blandt de tilbagevendende elementer i hendes karriere. Et af hendes tidlige hovedværker, Nålehækken fra 1985, fremstår netop som en afspærring, der sætter fokus på grænser. Værket er seks meter langt og består af et grid af stræknet, der med sine 2200 nåle à 80 cm skaber en interferens, som får skulpturen til at synes levende og i bevægelse.

De fysiske afgrænsninger bliver også behandlet i værket Before/After fra 1991, der er formet som en lav indhegning. Her kan man stille spørgsmålstegn ved formålet med denne indhegning: Hvem og hvad er grænsen for? Selvom værket umiddelbart synes at beskæftige sig med rum og materiale, behandler det også en mental afgrænsning, som vi skal overskride for at udvide grænserne for vores bevidsthed. Before/After refererer til et tidsligt og mentalt forløb, hvor ‘Before’ fysisk er fanget inde bag indhegningen, og ‘After’ har sneget sig udenfor i det store, åbne rum.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)