Ugens kunstner – Morten Stræde

Morten Stræde fik sit kunstneriske gennembrud i slutningen af firserne i en postmoderne generation, der fik betegnelsen ‘De unge vilde’ og ‘den nye skulptur’. Som man kan opleve på hans aktuelle udstilling i Kunsthal NORD, er han især optaget af skulpturernes antropomorfe dimensioner samt mødet mellem værket og beskuerens krop.

Umiddelbart fremstår Morten Strædes værker formelle og stærkt æstetiske og flere af dem kunne ligne lækkert, tidsløst design. Reelt er han dog en uhyre historiebevidst kunstner, der skaber sine ofte tvetydige, narrative værker med udgangspunkt i den store skulpturelle arv, og som ser billedkunsten som en særlig erkendelsesform, der er bundet til det fysiske materiale.

Morten Stræde har skabt en lang række skulpturer og udendørs udsmykninger, og her inddrager han altid det konkrete rum samt stedets særlige ånd og karakter. Det gælder både traditionelt opstillede kunstværker og i de talrige samarbejder med arkitekter og ingeniører.

Sammensatte, komplekse former

Hans tidligste værker, som f.eks. Memoria Fabbrica fra 1988, er kendetegnet ved approprierede, abstrakte former og ved at forholde sig til æstetiske problemstillinger i kunsten. I lighed med andre kunstnere i firserne var Morten Stræde inspireret af datidens postmodernistiske filosoffer som Jean Baudrillard og Jean-François Lyotard og integrerede ofte elementer fra intellektuelle fagområder som litteratur, semiotik og filosofi i sin kunstneriske praksis.

Et andet tidligt eksempel er Winterreise Schlusschor (1992), der også indeholder kunsthistoriske referencer og er sammensat af modsætningsfyldte, komplekse former. For eksempel en halvkugle, en skrånende plade og fragmenter af en hestekrop, der synes inspireret af Bertel Thorvaldsens rytterstatue Maximilian I. Trods sin sammensathed og bevægelser, der bestandigt afbrydes eller blokeres, fremstår skulpturen som et gestaltet og afsluttet værk.

Morten Strædes skulpturer er præget af lys/mørke-kontraster og henviser ofte til referencer fra såvel natur som sprog og kultur. Ithaca (2014) er en seks meter lang stålskulptur med fem elementer, der er modellerede versioner af Odysseus’ græske øer. To er vendt på hovedet, så de i stedet bliver til vanddybder og deres opadvendte flader er malet med bladguld, så de flimrer som vandspejl. Rækværkets lange s-form ligger som Odysseus’ kurs og binder rejsen, øerne og vanddybderne sammen.

Tværkunstnerisk totalinstallation

Ithaca kunne første gang opleves i 2015 på Morten Strædes soloudstilling på Glyptoteket, men er også med i det aktuelle udstillingsprojekt Haiku til Høeck i Kunsthal NORD. Klaus Høeck er netop blevet 80 år, og Morten Stræde og filosofiprofessor Frederik Stjernfelt har fulgt hans forfatterskab gennem 30 år. Fra hvert deres kunstfaglige sted har de nu skabt en totalinstallation, der består af en række nye skulpturer og litterære tekster. Alle værker refererer til de ‘helte’ og inspirationskilder som både Klaus Høeck, Morten Stræde og Frederik Stjernfelt har ladet sig inspirere af i deres mangeårige virke.

En af de nye skulpturer er Tatlins Moon, der er inspireret af Vladimir Tatlins månefigur, der var med i scenografien til det legendariske, avantgardistiske teaterstykke Sejr over Solen i 1913. Et andet er Walters Game, der er inspireret af Walter de Marias interaktive værker og et tredje værk, Hölderlins Tower, refererer til den tyske digter, der blev spærret inde i et tårn i Tübingen.

Morten Strædes værker er tilgængelige for en kropslig erfaring, men har absolut ingen praktisk, social eller anden forudgivet funktion. De er tværtimod komplekse, uforudsigelige og peger i mangfoldige filosofiske retninger.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)