Ugens kunstner – Per Ahlmann

Per Ahlmann mødte keramikken i kunst-keramikkens storhedstid sidst i firserne på Tommerup Keramiske Teglværk. Han er uddannet fra Danmarks Designskole i 1995 og har gennem hele sin karriere arbejdet hen imod sit karakteristiske udtryk, der forener konkret med abstrakt, materiale med koncept og håndværk med kunst.

Den selvberoende skulptur
Skal man forsøge at fastslå Ahlmanns kunstneriske position, må det være der, hvor skulpturen handler om skulptur. En skulptur er ifølge Ahlmann lykkedes, når den er selvberoende. Når skulpturen virker som en gengivelse af noget, man burde genkende, men alligevel er helt abstrakt. At skulpturen kan fremkalde denne fornemmelse bygger blandt andet på en form for selvfølgelighed, som skal være til stede i sammenstillingen og overgangene mellem skulpturens delelementer. Desuden er det et særkende hos Ahlmann, at det specifikt er keramikkens potentiale som skulpturmateriale, der driver ham.

Glasurens komplekse kemi
Glasuren er en slags påklædning. På godt og ondt. Ahlmann vælger som regel, at ”iklæde” sine skulpturer glasur for at tilføre dem mangfoldighed og identitet. Det giver ham mulighed for at trække værket i en ny eller bestemt retning ved at accentuere udvalgte områder eller modsat samle værket til en monokrom helhed. Glasuren byder, for en kunstner som Ahlmann, på uudtømmelige muligheder i kraft af den komplekse kemi.

Keramisk drama
Ahlmann udfordrer konstant sin egen praksis såvel teknisk som konceptuelt. Blandt andet anvender han installatoriske greb, som på den aktuelle udstilling Scalp på KANT Gallery i København, hvor løsrevne og tæt beskårne keramiske partier, nogle små, andre store, indtager udstillingsrummet.

Hver enkelt del har sit individuelle særpræg, og samtidig er der en umiddelbar kommunikation og interferens imellem dem. Per Ahlmann udfordrer hermed de enkelte værkers autonomi.

De tekniske og håndværksmæssige erfaringer, for eksempel med farven og glasuren, danner basis for nye eksperimenter. Fragmenter af fortællinger og spor af noget genkendeligt opstår ud af disse eksperimenter. Og ikke mindst i objekternes møde og det forløb, der skabes i rummet.

På den aktuelle udstilling ønsker Ahlmann at skabe et keramisk drama, hvor han i højere grad end tidligere dyrker den mangfoldighed af sanseindtryk, som leret, glasuren og keramikken byder på.

I sine skulpturer arbejder han ofte i et og samme værk organisk – med referencer til kroppen og det levende – men samtidig stramt, designet og geometrisk i et retlinet sprog, som vi kender fra matematikken og fra det kunstindustrielle univers.

Portfolio