Ugens kunstner – Pia Rönicke

Siden Pia Rönicke blev aktiv på den danske og i særdeleshed den internationale kunstscene i begyndelsen af 00’erne, har den arkiviske og performative aktivistiske metode været central i hendes kunstpraksis. Rönicke undersøger de strukturer, som individet betinges af; individets indskrivning i bestemte historiske og politiske rum. Samtidig afsøger hun individets muligheds- og aktionsrum blandt disse strukturer. Vandringen gennem landskaber og arkiver bliver afsæt for undersøgelser af nye medieringer, virkeligheder og narrativer i kunsten.

Det blinde punkt
I et af Rönickes seneste værker Notes on M.B. fra 2014 er det performative blik udgangspunkt for undersøgelsen af nye positioner og vinkler. Her er hun dykket ned i Bauhaus-designer og kunstner Marianne Brandts arkiver, noter og arbejdsmetoder og har skabt et værk i det atelier i Dessau, hvor Brandt boede og arbejdede i sin tid i Bauhaus fra 1927-29.

Installationen, der lige nu kan opleves på Museet for Samtidskunst, består af to film, fire skulpturer og et roterende spejl. I den ene film panorerer Rönicke et rum 360 grader. Kameraer scanner roligt rummet seks gange ud fra nye vinkler.

Rönicke selv befinder sig i centrum af rummet med et spejl, der reflekterer rummet samt fundne og bearbejdede materialer og genstande fra designerens praksis og liv. Spejlet absorberer Rönicke og rummet, hvilket mimer Brandts eksperimenter med fordrejede fotografiske selvportrætter i overfladen af metalkugler. Rönickes stemme fylder rummet, når hun skiftevis læser op af Marianne Brandts breve og noter og beskriver sine egne refleksioner omkring arbejdet med Brandts univers. Fragmenter af intime, personlige fortællinger om depression, krig, død og sorg flettes ind i forskellige registreringer og tanker omkring tilhørsforhold og forsvindingspunkter på tværs af de to kvindelige kunstneres erfaringer. Samlet danner installationen et skizofrenisk, kaotisk og intimt rum, hvor interne og eksterne tilstande går i ét på tværs af tid, rum og kroppe. I værket performer rummet en fortælling, et sammenbrud, idet Rönicke eksperimenterer med det umulige – at træde ind i det blinde punkt; Marianne Brandts blik – og i dét møde opstår nye spejlinger og perspektiver.

Landskabet som øjenvidne
I flere af Rönickes værker er traumatiske begivenheder udgangspunkt for performative genforhandlinger af historien. Værket Aurora fra 2012 skildrer for eksempel de historiske begivenheder, der knytter sig til parken Elysian Park i Los Angeles op gennem det 19. og 20. århundrede. Værket er en historie om kolonial magt, hvor en kvinde optræder. Hun ligner Aurora Vargas – den sidste bosætter, der blev slæbt ud af sit hus af fire politimænd i midten af det 19. århundrede, da en mexicansk bosættelse kaldet Chavez Ravine blev fjernet af de føderale myndigheder. Kvinden i værket bevæger sig gennem parken og foretager en fysisk, mental og historisk rejse gennem landskabet og parkens politiske historie.

I værket flettes et fiktivt, personligt brev, henvendt til den forsvundne Aurora, sammen med historiske fotografier, opremsninger af politiske begivenheder fra parkens historie og nutidige registreringer af hverdagslivet i parken; forbigående folk, hunde, tomme stier, vajende træer, efterladte ting og forladte huse.

I brevet beskrives et landskab, som er ved at vågne op fra en søvn, et stumt landskab, som gemmer på ufortalte historier. Parken fungerer som et øjenvidne for de begivenheder, der er fundet sted; erindring indlejret i landskabet og i den amerikanske kollektive historie. Rönicke undersøger potentielle spor af undertrykkelse, ekspropriation, kvindemord, kampen for rettigheder og tabet af nære relationer, som i dag er fortrængt i den kollektive erindring.

At performe nye spor
Rönicke repræsenterer en kunstpraksis, hvor undersøgelser af arkivmateriale, det stedsspecifikke og det personlige rum bliver afsæt for nye fortællinger, hvor vi kan sanse og reflektere over dybder i historien og samfundet. Fælles for Rönickes værker er, at de aldrig står stille. Værkerne er i en konstant bevægelse; de afsøger, genforhandler og performer nye spor mellem personlige og politiske realiteter.

Portfolio