Pia Rönicke
I Pia Rönickes værker finder der altid en genforhandling af historisk og politisk materiale sted. Det sker gennem skulpturelle installationer, hvor der gøres brug af en collageform med forskellige medier som video, fotografi, arkitektoniske elementer, spejle, arkivmaterialer og breve. Her krydser og brydes personlige erindringer, glemte fortællinger og oversete urbane landskaber med etablerede kulturelle fortællinger.
Rönicke undersøger de strukturer, som individet betinges af; individets indskrivning i bestemte historiske og politiske rum. Samtidig afsøger hun individets muligheds- og aktionsrum blandt disse strukturer. Vandringen gennem landskaber og arkiver bliver afsæt for undersøgelser af nye medieringer, virkeligheder og narrativer i kunsten.
Rönicke repræsenterer en kunstpraksis, hvor undersøgelser af arkivmateriale, det stedsspecifikke og det personlige rum bliver afsæt for nye fortællinger, hvor vi kan sanse og reflektere over dybder i historien og samfundet. Fælles for Rönickes værker er, at de aldrig står stille. Værkerne er i en konstant bevægelse; de afsøger, genforhandler og performer nye spor mellem personlige og politiske realiteter.
