Ugens kunstner – Rasmus Brink Pedersen
I sit arbejde undersøger Rasmus Brink Pedersen forholdet mellem research og den proces, der knuser, omdanner og udfolder de indsamlede data – den del man kunne kalde den egentlige kunstneriske research. Inspirationen hentes i den nyere kunsthistorie, fra science fiction og fra videnskaberne, blandt andet arkæologi og geologi. Rasmus Brink Pedersen er lige nu aktuel med udstillingen Phobos i Danske Grafikeres Hus, som kan ses frem til den 29. december 2016.
I sit arbejde undersøger Rasmus Brink Pedersen forholdet mellem research og den proces, der knuser, omdanner og udfolder de indsamlede data – den del man kunne kalde den egentlige kunstneriske research. Inspirationen hentes i den nyere kunsthistorie, fra science fiction og fra videnskaberne, blandt andet arkæologi og geologi. Rasmus Brink Pedersen er lige nu aktuel med udstillingen Phobos i Danske Grafikeres Hus, som kan ses frem til den 29. december 2016.
I sit arbejde undersøger Rasmus Brink Pedersen forholdet mellem research og den proces, der knuser, omdanner og udfolder de indsamlede data – den del man kunne kalde den egentlige kunstneriske research. Inspirationen hentes i den nyere kunsthistorie, fra science fiction og fra videnskaberne, blandt andet arkæologi og geologi. Rasmus Brink Pedersen er lige nu aktuel med udstillingen Phobos i Danske Grafikeres Hus, som kan ses frem til den 29. december 2016.
Rasmus Brink Pedersen arbejder med forskellige medier, såsom installation og tekstbaserede værker, og involverer i sit kunstneriske virke ofte samarbejdspartnere, ligesom han gerne indgår i mere eller mindre fasttømrede kunstneriske kollektiver.
Brink Pedersen er optaget af samtalen som undersøgelse og som form, hvilket går igen i flere af hans værker. I værket SamtalemJ fra 2010 er en samtale mellem Rasmus og J genindspillet af to skuespillere. Samtalen drejer sig om Js møde med en traumatiseret veteran fra krigen i Irak. Mødet folder sig ud i en lang tumultarisk weekend i løbet af hvilken, veteranen fortæller J om alle de ting, han har oplevet, de går på druk og sover sammen.
Dialogen som form går igen i værket Benches of the Agora – en bogudgivelse, der behandler historien om udgravningen af Athens Agora af American School of Classical Studies. Forarbejdet til bogen fandt sted i udgravningens arkiv.
Med udgangspunkt i bænkene i den park, der blev anlagt efter udgravningen var fuldført, udfoldes et eksempel på den måde idéen om vestlig kultur dannes igennem billeder; hvordan antikken indtages som et fælles grundlag for forståelsen af dette billede. Bogen er opdelt i to genkendelige teksttyper. Den ene er guidebogens form, den anden er en fiktiv dialog, hvor en anonym kunstner leder en bekendt igennem sin research.
I udstillingen Cosy Catastrophe indrettede Rasmus Brink Pedersen et arbejdsrum i udstillingsstedet NLHspace. I løbet af udstillingsperioden mødtes 17 personer i udstillingen og diskuterede kriser og katastrofer. På baggrund af disse møder skrev gruppen en kollektiv katastroferoman – Samlemappe no. 1.
Det kollektive arbejde fylder meget i Brink Pedersens produktion, blandt andet som del af gruppen YNKB og magasinet visAvis – Voices on Asylum and Migration.
I 2015 var Rasmus Brink Pedersen en del af en gruppe venner og billedkunstnere, som sammen undersøgte den kollektive arbejdsform i udstillingerne På baggrund af de umulige forhold i Møstings Hus og Venskaber på Kunsthal Aarhus. Ønsket var at vise, hvorledes venskaber kan forstås som et særligt rum for fælles sansning og produktion. Udstillingerne var centreret omkring live-redigeret video, der dokumenterede improviserede forløb.
Med udstillingen Phobos, der netop nu vises i Danske Grafikeres Hus, samles tråde fra mange af de tidligere projekter. Udstillingen tager udgangspunkt i en række samtaler, der er foregået over en årrække med ansøgere til Mars Ones envejsmission til Mars.
I en live-redigeret video ses en gruppe på to voksne og to børn, der behandler nogle store print, der også indgår i udstillingen som plancher. I videoen klippes mellem arbejdet med plancherne, en improviseret performance og arkivmateriale, hvor Rasmus Brink Pedersen blandt andet tester en hjemmebygget rumdragt og henter mars-analog jord i en skov. Samtalerne med ansøgerne til Mars One indgår – sammen med citater fra science fiction-litteratur, email-korrespondancer og et kort prosastykke – i bogen Phobos, der er udgivet i forbindelse med udstillingen.
Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)
Fakta
Rasmus Brink Pedersen er født i 1979 og bor og arbejder i København. Han er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og Akademie der Bildenden Künste i Wien.