Ugens Kunstner: Simon Lindhardt

Simon Lindhardt (f. 1982) arbejder med maleri og skulptur i et abstrakt og nøje komponeret formsprog. Hans stil er enkel og kontrolleret med fokus på geometriske former, hvor optiske, illusoriske virkninger engagerer beskuerens egent blik til aktiv deltagelse i skabelsen af værket.

Lindhardt går systematisk til værks og arbejder med stor præcision uanset hvilket medie, han arbejder med. Han benytter sig af begrænsede systemer og gentagelser, hvorigennem han udforsker maleriets eller skulpturens formåen og uendelige muligheder. Simon Lindhardt arbejder ofte inden for en begrænset farveskala, og han bearbejder også gerne dele af værket så meget, at ethvert spor af den kunstneriske proces er fjernet.

Når det gælder maleri, har Simon Lindhardt gennem lang tid været optaget af, hvilke muligheder der er for det abstrakte maleri. Han kredser især om at skabe former og illusioner, der kun kan eksistere i et maleri. I en form for optisk malemåde bruger han skygger og overlapninger, der får figurer og linjer til at skifte dynamisk og skaber en illusion af rum og dybde på én og samme tid. Disse visuelle forskydninger af billedplanet giver malerierne en tredje rumlig dimension.

Forskydninger, flade og dybde

Det ses for eksempel i serien Èlèmentaire fra 2016, hvor Simon Lindhardt udforsker det kvadratiske format. Her tager de trekantede figurer, som hvert enkelt værk rummer, udgangspunkt i maleriets kvadratiske form, og placeres på billedfladen efter et bestemt system. Desuden er lærrederne hængt diagonalt på væggen og helt tæt sammen. På den måde bliver der skabt figurer imellem værkerne, som kun eksisterer ved denne ophængning. Ved en anderledes ophængning ville nye sammenhænge opstå.

I disse værker har Simon Lindhardt arbejdet med skygger, som gør det vanskeligt af afgøre, hvorvidt de enkelte figurer træder frem eller tilbage i værket. Det ene øjeblik er de som fordybninger eller rum inde i værket; det andet øjeblik træder de frem som tredimensionelle former eller objekter på lærredet. Men de er ingen af delene. Maleriet er en statisk, todimensionel flade, som hos Simon Lindhardt kan opleves som dynamisk.

Værket Cropped (2017) er et eksempel på Simon Lindhardts minimalistiske formsprog omsat til en serie af vægobjekter. Værkerne har form som en ramme, men profilerne er forlængede i forskellige længder. Værkerne er som rammer uden billeder. Rammeobjekterne er ensfarvede, og der opstår en skyggevirkning i kraft af værkernes tredimensionelle form.

Det kan være svært at afgøre, hvorvidt der er tale om rigtige skygger eller skygger, der er malet på værkerne. Ordet cropped kan betyde ’det, man har tilovers’ eller ’beskåret’. Rammen definerer typisk det, vi skal se, samtidig med at det udelader noget andet. I værkserien Cropped er rammen således ikke længere sekundær, men er blevet til et selvstændigt objekt.

Stramme kompositioner og abstrakt formsprog

På udstillingen Synchronicity på Galleri Lene Bilgrav udstiller Simon Lindhardt sammen med Christina Augustesen. På udstillingen viser Simon Lindhardt en række nye værker, der ligger i tråd med denne kontinuerlige udforskning af maleriets muligheder. Værkerne på denne udstilling har alle lineære forløb, der går diagonalt eller lodret på billedfladen. Farverne graduerer fra sort til lys grå, blå eller hvid. Ovenpå disse systemer af linjer har Simon Lindhardt malet forskellige figurer, der alle på nær én er geometriske.

På et enkelt maleri, værket Lace in Space (2020), har han placeret en organisk svungen linje, der giver modspil til linjernes faste og ensartede struktur. I værket Unsettled Sun, 2020 dukker runde, kobberfarvede former op omkring på billedfladen. De er placeret på forskellig vis og synes at ligge både i overfladen men også bag de lige linjer i værket. De runde formers placering kan virke tilfældig, men de er placeret efter et veldefineret mønster, der gentager sig, og som kunne forsætte uden for maleriets felt. I værkerne Èlèmentaire kunne der opstå figurer i det tomme rum mellem malerierne, som kun eksisterer for det indre øje. Og i Unsettled Sun synes de runde former at forsætte uden for maleriets begrænsede flade, og dermed bliver maleriet grænseløst og dets indhold uendeligt.

I sit abstrakte formsprog med stramme kompositioner og gennembearbejdede overflader fokuserer og udforsker Simon Lindhardt maleriets potentiale. Samtidigt er det kendetegnende for Simon Lindhardt, at han bevidst inddrager rummet omkring værkerne og beskueren, der oplever værkerne. Hans værker er ikke autonome og lukkede størrelser, for de åbner sig for omverdenen ved de imaginære former, der opstår uden for de enkelte værks afgrænsede flade og ved den optiske malemåde, der driller øjet, men dermed også inviterer og anerkender beskuerens aktive deltagelse i perceptionen af værket.

Se portfolio nedenfor: