Værker med plads til stilhed

”Trine Søndergaards billeder er for mig at se en form for modbilleder på vores tids normale visuelle kultur. Hendes værker er langsomme billeder; billeder, som kræver, at vi, der ser på værkerne, går ned i gear”, siger kunstformidler Ole Bak Jakobsen. 

Han har fulgt Trine Søndergaard gennem en årrække og siger videre: ”Vi må overgive os til en vis dvælen for at bemærke fx kniplinger og broderiers sirlighed - og fornemme al den tid, som det har taget at skabe fortidens beklædningsgenstande. Vi skal nå at opdage knappenålen, hårlokkens fald eller folden i et stykke stof.”

Ole Bak Jakobsen, er også optaget af Trine Søndergaards værker af en anden årsag: ”Et godt portrætfoto skal normalt afdække selve den portrætteredes personlighed. Søndergaards modelbilleder er derimod tyste og indadvendte og henleder snarere vores opmærksomhed på en indre tilstand eller stemning. På det, der ikke vil ses, eller ikke kan vises.”

”Med Søndergaards billeder får melankolien og de introverte tilstande - som ellers ikke er noget, der hyldes i vores samfund - sin egen værdighed.” 

Fra projekt til projekt
Oprindelig ville Trine Søndergaard være kunstmaler, men hun fandt hurtigt maleriet ‘for overvældende’ og ubehageligt at vise frem. ”Jeg gik død i det. Så begyndte jeg at fotografere. Det gode ved fotografiet er, at det ikke er så belastet eller påhæftet med ambitioner eller historie. Jeg følte mig meget mere fri her.”

Søndergaard var med egne ord ‘mega genert’, men bag kameraet kunne hun træde ind i sociale sammenhænge og tage billeder i stedet for at tale. 

Selvom hun ikke selv var med på billederne, blev de alligevel en spejling af hende og det, hun fandt vigtigt, uden hun behøvede at forklare: ”Det er det ordløse, hvor man kan tage billedet til sig uden at skulle sige, hvad det er, som jeg er glad for.”

I 2000 modtog Søndergaard den prestigefulde pris Albert Renger-Patzsch Award for sine billeder af prostituerede i Skelbækgade i København. Den på én gang rå og omsorgsfulde serie billeder af gadens kvinder og deres kunder fik titlen Now That You Are Mine og åbnede danske og udenlandske øjne for et liv, de færreste kender. Søndergaards billeder giver stadig stof til eftertanke, men hendes arbejde har ændret sig siden da:

”Mit liv er gået med små skridt fra projekt fra projekt, og de mange projekter har været min skole og min uddannelse. Jeg var fra starten meget afsøgende og prøvede forskellige teknikker, tilgange og metoder. Det har taget mange forskellige retninger, og jeg har jo vist det hele frem på udstillinger.”

“Fra Now That You Are Mine og frem til omkring 2009 lavede jeg projekter, der var meget undersøgende i forhold til noget ydre. Jeg undersøgte nogle miljøer og en fysisk verden, men så kom der et skifte, så jeg nu kigger mere indad. Mit arbejde har et personligt afsæt og tager som oftest udgangspunkt i en blanding af tematikker og følelser, jeg genkender fra mit eget liv.”

Kvinders universer
I de senere år har Trine Søndergaard arbejdet bl.a. med portrætter af kvinder, hvis ansigter er dækket af deres draperede hår:

”Billederne udspringer af et udstillingsprojekt, jeg lavede på Thorvaldsens Museum, hvor jeg fik en enorm lyst til at sætte nogle ældre kvinder ind i det her museum, hvor der var så mange store, virile mænd og guder - og nogle få unge, smukke og petit kvindeskikkelser. Så begyndte jeg at fotografere kvinder på min egen alder. Jeg kunne ikke helt selv sige, hvad det skulle ende med, men det voksede langsomt frem. Hvilket er meget symptomatisk for mit arbejde.”

Den mandlige dominans gav inspiration til det, der senere blev en serie stille og indadvendte portrætter med fokus på alder, overgang, hår og strukturer. Det er billeder med et surrealistisk element, hvor det kan være svært at tyde for og bag på kvinderne:

”Det er billeder af kvinder på min egen alder og ældre, og jeg har taget udgangspunkt i deres lange, grånende hår. Jeg er interesseret i denne lidt usynlige alder, det at blive gråhåret og træde ind i en ny livsfase. Og i håret, som bliver langt og i sig selv indeholder tid.”

Værkerne har ingen titel udover Untitled og er skabt som såkaldt fotogravure.

Spørger man Søndergaard, hvad det er med hende og kvinder, lyder svaret: ”Jeg har altid haft det sådan, hvad er det med verden og mænd? Hvorfor er det så naturligt, at der er mænd alle steder? I mit billedunivers skal det være naturligt at være kvinde.”

”Jeg tænker ikke på mig selv som en politisk kunstner, men jeg har fra begyndelsen haft en indignation og meninger om, hvordan vi indretter vores samfund, samt om kvinders rolle i det samfund. Now That You Are Mine er platformen for resten af mit arbejde."

"Jeg er jo afsøgende i forhold til kvinderoller og er interesseret i tid og i historie. Jeg vil gerne kigge bagud og frem. Sætte tider i forbindelse med hinanden.”