Spot på projektrum: LOKALE

I en serie artikler giver vi indsigt i projektrummenes forskelligartede og vigtige indspark til den danske kunstscene. Kunsten.nu har talt med billedkunstner Mette Gitz-Johansen, et af medlemmerne af LOKALE.

De store vinduer i det kunstnerstyrede projektrum LOKALE vender ud mod Griffenfeldsgade, og Folkets Park ligger lige rundt om hjørnet. Placeringen her på et Nørrebro, der er under stor forandring, skriver automatisk stedet ind i et miljø, der er midt i en omfattende gentrificeringsproces. Og netop den lokale forankring er noget af det, som folkene bag LOKALE lægger stor vægt på.

LOKALE er en forening. I øjeblikket tæller den 16 medlemmer – én kunsthistoriker og 15 kunstnere – som indbetaler et beløb hver måned. Stedet har en flad struktur, hvor alle er ligestillede og kan byde ind med projekter, der stemmer overens med projektrummets grundlag. Desuden er der stor åbenhed for udefrakommende udstillings- og eventforslag. LOKALE vil således stå frem som en broget blanding af klassiske udstillinger, events, workshops og middage, som udover at inddrage folk fra kunstneriske miljøer, også vil være åbne arrangementer, der inviterer lokale borgere indenfor.

Vi er optaget af at samarbejde

Jeg fanger Mette Gitz-Johansen over telefonen, og vi er hurtigt enige om, at en samtale altså ikke er det samme, når man ikke opholder sig i samme rum. Men sådan er det nu engang i disse corona-tider.

“Det er en del af vores mål, at vi er et lokalt forankret sted. Vores navn ‘LOKALE’ har jo forskellige betydninger. Udover selve lokalet er det også lokalt,” fortæller Gitz-Johansen og peger på, at projektrummets mange forskelligartede tiltag netop er invitationer til, at folk skal blive en del af stedet.

Generelt har kunstnerne bag stedet stor erfaring med at arbejde uden for kunstens egne rum. Flere af dem arbejder eksempelvis med projekter i det offentlige rum eller med børn i forskellige kunstneriske sammenhænge.

“Mange af os, der driver LOKALE, er optaget af samarbejde. Det er en stor del af vores praksisser. Et ønske om at gå ind i en sammenhæng, hvor man dels kan samarbejde med hinanden men også med andre – det lokale bibliotek, kirken eller hvad der ellers er af muligheder i forhold til sammenhængen. Det er derfor, vi har valgt stedet her, for hvis det kun var for at få en udstillingsmulighed, så var det ikke lige her, det var oplagt at lægge sine æg.”

LOKALE arrangerer workshops, hvor lokale borgere eksempelvis bliver inviteret til at være med til at arbejde med linoleum eller udføre en kæmpestor, fælles tegneinstallation, hvor man tegner direkte på væggene. I udstillingsprogrammet indgår der også en gadebiograf, hvor kunstnerne vil vise forskellige filmværker, som kan betragtes udefra.

Kollegial udveksling over middagsbordet

Men også på et mere kunstfagligt niveau ønsker projektrummets kunstnere at iværksætte åbne dialoger:

“Vi har bl.a. noget, der hedder Praksis, hvor vi inviterer forskellige kunstnere og arkitekter til at introducere deres værker, og her fokuserer vi på de forskellige kunstneriske strategier, hvor man henvender sig til det samfund, man har omkring sig,” fortæller Mette Gitz-Johansen.

Et lignende initiativ er unfinished business, hvor kunstnerkollegaer er inviteret til middag for at tale om, hvad man er i gang med. Altså en kollegial udveksling om igangværende projekter, erfaringer, planer og kunstneriske strategier, mens man samtidig spiser en middag sammen.

“Vi har også fyraftensamtaler. I stedet for at lave ferniseringer, hvor man bare hænger ud, prøver vi at lave en mere kritisk evaluerende afslutning på udstillingerne, hvor man kan sætte mere fokus på indholdet.”

Vi kan pludselig finde på noget

I LOKALEs toårige udstillingsprogram er der indlagt åbne tider, hvor der er plads til større fleksibilitet. Det er yderst vigtigt, mener Gitz-Johansen:

“Her kan man byde ind med projekter – også som udefrakommende. Vi kan pludselig finde på noget. Der skal være plads til en mere improviserende tilgang i nogle perioder, hvor vi kan lade det ene føre til det andet, så tingene ikke bliver alt for fastlåste. Det skulle meget gerne være et åbent projekt.”

LOKALE havde satset på at skyde deres nye udstillingsprogram i gang med en åbningsudstilling, der helt konkret inddrog lokalsamfundet lige omkring – eksempelvis snedkeren på den anden side af gaden. Så kom alle restriktionerne som følge af Covid19-situationen, og Mette Gitz-Johansen ved ikke helt, hvad der kommer til at ske. Men at situationen er uafklaret, holder ikke de kreative ideer tilbage blandt folkene bag projektrummet på Nørrebro:

I stedet stiller LOKALE sig nemlig til rådighed som et “herberg” for Coronaramte udstillinger.

Læs Herberg for coronaramte udstillinger.

Her viser man værker, der ellers skulle have indgået i en fysisk udstilling, som er ramt af aflysninger, eller hvor præmissen for at vise kunsten er blevet radikalt ændret. Værkerne kan ses gennem stedets store vinduer.