”Vi skal vide mere om de unge”

”Første og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, atunge er forskellige. Det er rigtigt, at knap en tredjedel af unge sjældent elleraldrig kommer på museum. Omvendt er der 15%, som er vilde med museer – dekommer ofte og af lyst, ikke blot fordi læreren eller forældrene trækker demafsted,” siger Kirsten Drotner.

Kulturelle aktiviteter grundlægges ofte i barndommen. Forældrenes prioriteringerhar betydning for de yngre. Men også skoler, ungdomsskoler og -klubber har envigtig opgave i at bygge bro mellem den undervisning, der foregår i klassen, ogde oplevelses- og læringsmuligheder, museerne tilbyder.

Museet som dannelsesinstitution
–Men hvorfor er det et problem, at de unge ikke i højere grad bruger museerne?

”Museerne er en hjørnesten i vores natur-, kultur- og kunstarv. De tilbyder atsætte samtiden og hverdagen i relief, give mulighed for at se sig selv og andreunder nye vinkler. De muligheder er ikke mindst vigtige for unge, som jo er påvej ud i voksenlivet med alle de valg og krav, det medfører,” forklarerDrotner.

Hun mener dog ikke at billedkunsten faktisk bliver negligeret af unge. I hvertfald ikke, når det gælder museumsbesøg. Her viser DREAM’s undersøgelse, at 28%af kunstmuseerne er de mest populære af de forskellige slags museer, hvis manser bort fra museumsbesøg i udlandet, både når unge kommer med skolen, og nårde kommer selv og sammen med familie og venner.

Samlet strategi ønskes
Mange unge udtrykker dog, at museerne ikke taler til dem i følge Drotner.Derfor gælder det om, at museerne gør sig til en ressource for de unge,samtidig med at de holder fast ved den professionalisme, der jo er grundsteneni kommunikationen med publikum uanset alder.

”Museerne har brug for at differentiere deres kommunikationtil forskellige grupper af unge. Samtidig vil det være godt at have en samletstrategi for kommunikationen, så den både omfatter, hvad der sker i det fysiskeog virtuelle museum. Det er ikke nok at sige “mød os på Facebook”,hvis det, de forskellige grupper af unge møder, ligger så langt fra dereshorisont, at de aldrig kommer videre,” mener Drotner.

Fremtidens udfordringer
”Udfordringen gælder ikke kun kunstmuseerne. Hvis museer og det, der foregårdér både fysisk og virtuelt, ikke anerkendes som relevant for unge, svækker detunges mulighed for at sætte sig selv i perspektiv; og det svækker museernesmulighed for fortsat at være i almenvellets tjeneste,” siger Drotner.

Derfor er det først og fremmest vigtigt med mere viden om de unge brugere ogderes hverdag. Ikke fordi man skal efterleve alt, hvad unge ønsker. Men fordienhver kommunikation med publikum lykkes bedst, hvis man kender den sammenhæng,den hverdag, som kommunikationen retter sig imod og er indvævet i, forklarerhun.

Kunstmuseerne og museer i det hele taget står over for enstor udfordring for at sikre, at vores fælles kunst- og kulturarv bliver raktvidere til de kommende generationer. Hvad der skal til, og hvordan vi gør det,kan vi måske blive klogere på til debatten om kunstvisioner på årets ArtCopenhagen.

HER KAN DU LÆSE HELE RAPPORTEN