Visionssalon om fotografiets magt, betydning og sandhedsværdi
Torsdag den 4. Oktober kl. 17-18.30 inviterer Bikubenfonden i samarbejde med Fotobiennalen til Visionssalonen Fotografiets magt, betydning og sanghedsværdi på Fotografisk Center i København.
Torsdag den 4. Oktober kl. 17-18.30 inviterer Bikubenfonden i samarbejde med Fotobiennalen til Visionssalonen Fotografiets magt, betydning og sanghedsværdi på Fotografisk Center i København.
info
Torsdag den 4. Oktober inviterer Bikubenfonden i samarbejde med Fotobiennalen til Visionssalonen Fotografiets magt, betydning og sandhedsværdi på Fotografisk Center i København.Visionssalonen er arrangeret som et led i Fotobiennalen 2018, der er et samarbejde mellem Brandts i Odense, Galleri Image i Aarhus og Fotografisk Center i København.
Salonens mål er at tale om det fotografiske billede anno 2018, som er et medie under forvandling. Bevægelser fra analogt til digitalt har kastet fotografiet ud i en form for værdikrise, hvor mediet ikke længere er garant for billedets troværdighed. I dag er det fotografiske billede oftere i flow mellem forskellige platforme, frem for fikseret i en fast form som print eller trykt billede. Forskydninger i opfattelsen af fotografiets sandhedsværdi har rykket ved den måde, som vi i dag forstår og bruger fotografi på.
Visionssalonen vil behandle hvilke betydninger og udfordringer det har på den lange bane, i forhold til samfundet, individet og på et mediemæssigt plan, hvad der sker med vores kritiske evner og forestillinger om fotografiets relevans i en verden, hvor fotografiet autenticitet står for skud, og hvad dette betyder for opfattelsen af kunstfotografiet.
Visionssalonens panel består af
AVPD: Dansk kunstnerduo bestående af Aslak Vibæk og Peter Døssing, som begge har studeret ved Det Kgl. Danske Kunstakademi og har været aktive som AVPD siden 1997.
Nicolai Howalt: Fotograf uddannet ved Fatamorgana i 1992. Arbejder både med dokumentar- og konceptuelt fotografi samt installatoriske praksisformer
Lina Hashim: Irakisk/dansk billedkunstner, som har studeret på Holbæk Kunsthøjskole, fotoskolen Fata Morgana, antropologi på DPU og nu er under uddannelse på Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Sigrid Nygaard: Fotochef på Dagbladet Information
Salonen modereres af
Torben Sangild: Cand.mag. i filosofi og moderne kultur, ph.d. i moderne kultur fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved KU, forsker og underviser samme sted 1997-2013, kunstanmelder på Dagbladet Politiken, programvært ved Radio24syv. Desuden skribent på Zetland, forfatter til Støjens æstetik og Objektiv sensibilitet, og siden 2012 tilknyttet Kunsten.nu.
Fakta
Salonen foregår torsdag den 4. oktober kl. 17-18.30 på Fotografisk Center, Staldgade 16, 1699 København V. Tilmeld dig her