Installationsview fra udstillingen Astrid Kruse Jensen & Marie Sjøvold: <i>The Past Ahead of Me</i>, Fotografisk Center, 2021. Foto: Troels Jeppe.

Fotografisk Center

Fotografisk Center er en kunsthal med fokus på dansk og international samtidsfotografi og andre kamerabaserede medier.

Installationsview fra udstillingen Astrid Kruse Jensen & Marie Sjøvold: The Past Ahead of Me, Fotografisk Center, 2021. Foto: Troels Jeppe.
København

Kunsthallen blev grundlagt som en forening i 1996 af Københavns Kommune og Kulturby '96 med det formål at virke til fremme kunstfotografiet i Danmark.
Fotografisk Center producerer ca. fem udstillinger om året med både danske og internationale samtidskunstnere, der arbejder med fotografi og relaterede praksisformer som film- og videokunst. Udstillingerne veksler mellem solopræsentationer og tematiske gruppeudstillinger. Årligt tilbagevendende er udstillingsserien 'Ung dansk fotografi', der viser de nyeste talenter og tendenser inden for fotografi. Dertil viser Fotografisk Center ca. 5 digitale udstillinger årligt på den digitale platform ON THE GO.
Fotografisk Center danner i løbet af året ramme om et mangfoldigt eventprogram med artist talks, performances, debatter og boglanceringer, der både knytter sig til kunsthallens udstillinger, men også til bredere tematikker og tendenser på den danske og internationale fotokunstscene. Fotografisk Center samarbejder desuden med DJ:Fotograferne om en række talks kaldet FotoForum.
Fotografisk Center driver desuden en specialboghandel med fotobøger og faglitteratur inden for fotografi. Dertil har kunsthallen et bogarkiv/bibliotek samt et Imacon scanner rum.
Breaking er en udstillingsplatform, hvor der vises skiftende udstillinger med danske og nordiske upcoming kunstnere, der på forskellig vis arbejder med det fotografiske medie.
Kilde: Fotografisk Center

Adresse
Staldgade 16
1699 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 18:00
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 20:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00

Entre pris
Voksne: 40 Kr.
Studerende, unge u. 18, grupper (min. 5 personer) & pensionister: 20 kr.

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja