Wanås – en perle i Skåne

Snaphaner og edderkopper

I Danmark er det nok de færreste kunstinteresserede, der har hørt om Wanås. Slottets historie kan føres tilbage til 1400-tallet, og det kom i skudlinien i kampene mellem Danmark og Sverige i 16 og 1700-tallet. Wanås blev centrum for snaphaneaktiviteterne mod den svenske ”besættelsesmagt”, og et af parkens klenodier er en 500 år gammel eg, hvorfra mange snaphaner er blevet hængt, en lidt mærkelig oplevelse for en dansker selv her i det 21. århundrede.

Men Wanås er først og fremmest kendt for den fantastiske skulpturpark, der i år kan fejre 20 års jubilæum. Skulpturparken startede i 1987 på initiativ af advokaten og godsejerens hustru Marika Wachtmeister. I dag er parken fuldtidsbeskæftigelse for ejeren, og aktiviteterne er vokset tilsvarende. I de første år var det mest skandinaviske kunstnere, der udstillede på Wanås, senere kom der hjælp fra den amerikanske kunstner Richard Nonas. I 1995 oprettedes Wanås fondet, der skulle effektivisere og professionalisere aktiviteterne. Det blev besluttet at færre kunstnere skulle udstille, og desuden skulle der satses på mere permanente værker, og kunstnerne skulle have mulighed for at lave deres drømmeprojekt. At gøre det umulige muligt på Wanås.
I 2004 udvidedes de indendørs udstillingsaktiviteter, og i dag satses der desuden på bogudgivelser, seminarer og uddannelsesaktiviteter.

Jubilæumsudstillingens hovednummer er Louise Bourgeois’ edderkop Maman. Jeg har været så heldig at se dette værk både i København på Gammel Torv og i Bilbao foran Guggenheim Museet, men det er her, værket virkelig kommer til sin ret. Frygtindgydende og utroligt smukt. Man føler sig midt i en monsterfilm, hvor man pludselig ser denne kæmpe i en lysning, men samtidig er den jo utrolig smuk.

Glaskugler og vandkanoner
En anden markant udstiller i 2007 er spanieren Fernando Sanchez Castillo, der dels bidrager med vandskulpturen Rainbow Warrior i slotssøen. Desuden vises i stalden videoen Architecture for the Horse, hvor en mand rider rundt i Madrids Universitet på en elegant hvid hest. Samtidig slippes tusindvis af glaskugler løs og ruller nedad trapperne og rundt i gangene. Et ganske spektakulært syn. Den mere dystre baggrund for videoen er dog, at universitetet netop blev bygget med brede gange og trapper, så ridende politi kunne gribe ind og standse de uroligheder, der var vendt mod Franco-regimet. Studenternes modtræk var her at smide glas kugler, så hestene snublede og ikke kunne stå fast.
Vandskulpturen er ikke nær så overbevisende. Der er selvfølgelig noget symbolsk i at fire vandkanoner spreder vand i en voldsom kaskade og med enorme stråler. Vandkanoner, der normalt bruges til at overdænge demonstranter med vand og spule dem væk. Men det hele drukner lidt for meget i effekter.

Dansk skulptur
Flere danskere har været her. Bl.a. Freddy Fræk, Kirsten Ortwed, Olafur Eliasson og Per Kirkeby, men det eneste varige bidrag er en murstensskulptur Wanås af Kirkeby fra 1994. Man ser jo efterhånden disse skulpturer af Kirkeby flere steder over hele Europa, men det er den bedst placerede Kirkeby skulptur, jeg endnu har set. Man ser den langtfra som en utrolig smuk slotsruin, og selv tættere på bevarer den sin elegance.

Det mest bemærkelsesværdige enkeltværk er nok den amerikanske kunstner Ann Hamiltons totalinstallation Lignum i den store lades 4 etager. En helt fantastisk oplevelse på fire med hinanden forbundne planer.

Ellers er det bare at gå på opdagelse i slotsparken, når man kommer til Wanås. Der er ca. 45 skulpturer, og en rundtur tager omkring 2-3 timer. Værkerne er næsten alle utroligt velplacerede og falder ofte i med omgivelserne, men det bliver aldrig trangt eller anmassende.