Martin Aagaard Hansen modtager Remmen Fondens Kunstpris 2016

31. august 2016

Remmen Fonden har i dag for anden gang tildelt deres kunstpris til en dansk, lovende kunstner under 32 år, og årets modtager blev x. Prisen på 100.000 kr. blev overrakt i eftermiddags på Hotel d’Angleterre i København i forbindelse med Cph Art Week.

Martin Aagaard Hansen med den store check på 100.000 kr. fra Remmen Fonden, flankeret af priskomitéen (fra venstre: Lars Seier Christensen, Arne Wulff, Jens-Peter Brask, Niels Erik Gjerdevik & Mette Remmen. Foto: Stine Nørgaard Lykkebo

Remmen Fonden har i dag for anden gang tildelt deres kunstpris til en dansk, lovende kunstner under 32 år, og årets modtager blev x. Prisen på 100.000 kr. blev overrakt i eftermiddags på Hotel d’Angleterre i København i forbindelse med Cph Art Week.

Remmen Fonden har i dag for anden gang tildelt deres kunstpris til en dansk, lovende kunstner under 32 år. Og årets modtager blev Martin Aagaard Hansen (f. 1988). Prisen på 100.000 kr. blev overrakt i eftermiddags på Hotel d’Angleterre i København i forbindelse med Cph Art Week.

Det var en meget overvældet og glad Martin Aagaard Hansen, der i dag fik overrakt Remmen Fondens Kunstpris 2016. Han modtog prisen, som lyder på 100.000 danske kroner, for sit maleriske virke med ord fra blandt andre billedkunstner Niels Erik Gjerdevik, som sidder i priskomitéen.

Et af Martin Aagaard Hansens nyere værker, installeret på Hotel d'Angleterre i forbindelse med prisoverrækkelsen. Foto: Stine Nørgaard Lykkebo
Et af Martin Aagaard Hansens nyere værker, installeret på Hotel d’Angleterre i forbindelse med prisoverrækkelsen. Foto: Stine Nørgaard Lykkebo

Aagaard Hansen er uddannet ved det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015. Hans seneste værker ligger i spændingsfeltet mellem maleri og tegning og flere af dem er skabt med billedmateriale fra forskellige typer folkekunst som motivforlæg. Aagaard Hansen interesserer sig for det utrænede og umiddelbare og arbejder i sine værker med en simultan lagring af motiv og farve, som til sidst fragmenterer og forskyder de enkelte elementer af kompositionerne.

Aagaard Hansen var nomineret til prisen sammen med fire andre, unge, danske billedkunstnere: Julie Stavad, Kristian Touborg, Asger Dybvad Hansen & Kaare Sebastian Golles.

Remmen Fondens Kunstpris
Remmen Fonden blev skiftet af Henning Remmen i 1986 med det oprindelige formål at drive kommercielle aktiviteter centreret omkring hoteldrift, heriblandt Hotel d’Angleterre. I anledning af hotellets 260-års jubilæum oprettede fonden sidste år en kunstpris, som har til hensigt at støtte en ung, lovende kunstner med et legat.

I år forsøgte priskomitéen sig med en ny nomineringsproces, idet alle kunstinteresserede blev opfordret til at pege på en eller flere unge kunstnere til prisen ved at oploade værkbilleder med hashtagget #remmenfondenskunstpris på Instagram. Det resulterede i fem nominerede, hvoraf Martin Aagaard Hansen blev modtageren af legatet på 100.000 kr.

Fakta

Årets priskomité bestod af Arne Wulff, Mette Remmen, Niels Erik Gjerdevik, Jens-Peter Brask og Lars Seier Christensen. Sidste års modtager af Remmen Fondens Kunstpris var Morten Knudsen.