Miriam Hinman Nielsen

Miriam Hinman Nielsen eksperimenterer med indfarvning af stof og med silketryk (serigrafi) på kanvas og viskose. Hun kombinerer i sine tekstile værker motiver af botanik, abstrakte stukturer og den menneskelige krop. Fotografi og tegning blander sig i de præcise, semiabstrakte kompositioner. Motiver fra natur og alt det menneskeskabte danner nye strukturer – som er dragende […]

Kunstner

Miriam Hinman Nielsen eksperimenterer med indfarvning af stof og med silketryk (serigrafi) på kanvas og viskose. Hun kombinerer i sine tekstile værker motiver af botanik, abstrakte stukturer og den menneskelige krop. Fotografi og tegning blander sig i de præcise, semiabstrakte kompositioner. Motiver fra natur og alt det menneskeskabte danner nye strukturer – som er dragende smukke, men også en anelse foruroligende. Er det her, andre former for liv begynder og det, vi troede var livløst stof, bliver til levende organismer? Hinman Nielsen er uddannet på Fotoskolen Fatamorgana og har en MA i antropologi fra Københavns Universitet. Hun har udstillet bl.a. på Danske Grafikeres Hus, bidraget til udstillingsplatformen Til Vægs og har modtaget en række legater, herunder fra Statens Kunstfond. Udstillingens værker er lavet på Statens Værksteder for Kunst.