Regitze Steinbruch

Artist statement
Mit kunstneriske materiale udgøres i al enkelhed af vores – menneskenes – fælles historie og nuværende virkelighed.

De basale ingredienser er de situationer vi sættes i af vores menneskelige natur: vores lidenskaber og dårskaber, vores længsler og drømme, vores håb og angst, vores trang til fladpandet opbyggelighed, vores opblæsthed, kortsynethed, generelle idioti og deraf følgende fortabthed, vores evne til at overleve også fortabtheden og afvende katastrofen kort før klokken falder i slag… så vi kan starte på ny… og ende hvor vi endte før… så vi kan begynde igen…

Hvad jeg for et par år siden skrev om min metode gælder stadig:

Al skaben begynder – sådan oplever jeg det – med et grødagtigt mørke. Et slags udifferentieret substrat, som er amorft – og som netop derfor kalder på form og former.

Men hvordan kalde dem frem til den overflade, der også kan ses af andre end én selv?

Når man udsætter det udifferentierede mørke for et tilstrækkeligt udholdende og bestemt blik viser det sig altid at rumme mulige strukturer: bevægelser, gestalter, ja ligefrem menneske- og verdensnære ting.

Bestemtheden i blikket, det filigrane og pernittengrynede i arbejdsmåden er også bestemtheden i »indholdet«.
Den brusen, de gisp og støn, den knagen og bragen, der findes i materialet, skal helst også findes i det færdige værk. Uden »skønne« og derfor uvedkommende tilføjelser, men ”løftet ud af den sorte grød…”