Rune Christensen
Rune Christensen er optaget af processen. Ikke reduceret blot til maleprocessen, men Livsprocessen. Den konstante bevægelse, som afføder møder mellem individer, kulturer og hele samfund, der gensidigt påvirkes. Drevet af en altid tilstedeværende udlængsel har han rejst til fjernere og mere utilgængelige egne end de fleste. I mange år malede han på farten og lod […]
Rune Christensen er optaget af processen. Ikke reduceret blot til maleprocessen, men Livsprocessen. Den konstante bevægelse, som afføder møder mellem individer, kulturer og hele samfund, der gensidigt påvirkes.
Drevet af en altid tilstedeværende udlængsel har han rejst til fjernere og mere utilgængelige egne end de fleste. I mange år malede han på farten og lod fortjenesten på de solgte værker afgøre den videre rejses længde. Hans umiskendelige udtryk er født af et sammensurium af en mangfoldig verdens indtryk. Her er ingen kølig nordisk minimalisme at spore, men en vild, overvældende og begejstret smeltedigel af dufte, farver, blikke og mennesker. Summen af det levede liv.
Værkerne krydser lige så mange landegrænser som kunstneren selv, og siden 2013 har Christensen udstillet en lang række steder fra Aalborg til Beirut; over Sydney, London og Almaty i Kasakhstan.
Født 1980 i Horsens.
Bor og har atelier i Horsens.