Gennem en sanselig totalinstallation skabt til Christian IV’s Bryghus viser kunstnerduoen Wang & Söderström alternativer til de dominerende narrativer om teknologi.
De seneste 30 år er vores syn på teknologi blevet domineret af internettets og den personlige computers fremkomst samt de platforme og forretningsmodeller, der er opstået i kølvandet. Magten over, hvad og hvordan vi oplever via vores teknologi, er i dag i høj grad defineret af meget få kommercielle virksomheder. Vi modtager jævnligt softwareopdateringer på vores telefoner, og der lanceres konstant nye former for hardware. Størstedelen udgår fra Silicon Valley i USA, og fortællingen er, at deres løsninger vil gøre vores liv lettere – at vi vil komme tættere på hinanden. Spørgsmålet er, hvilke andre fortællinger der findes? Udstillingen ‘Techno Mythologies’ rummer nye, spekulative bud på, hvordan vi i fællesskab kan udvikle nye narrativer gennem samtidskunsten og således genetablere handlekraft i forhold til vores teknologi.
At sanse det digitale
Wang & Söderström arbejder med de historiske rum gennem farver, lyde og dufte samt installationer, augmented reality, animationer og 3D-prints. Traditionelle grænser mellem det analoge og digitale findes ikke her. Udstillingen Techno Mythologies udvider rammerne for hvad teknologi kan være.

Udstillingen er inspireret af bogen "A Cyborg Manifesto" fra 1985 af den amerikanske forsker og forfatter Donna Haraway. Her beskriver hun teknologi som et middel til at opløse klassiske modsætninger i det vestlige liv, såsom menneske/teknologi og natur/kultur. Det giver ikke længere mening at se den digitale og fysiske verden, eller natur og kultur, som separate domæner. Denne vision er realiseret i Wang & Söderströms værker - kurator Majken Overgaard.
Udstillingen er skabt specifikt med Bryghusets historiske rammer for øje. Bygningen rummer 384 kongelige skulpturer fra det 16. til 18. århundrede. Wang & Söderströms praksis lyder måske langt fra de kongelige skulpturer lavet af gips og sten, men de historiske værker og de nutidige installationer har håndværket til fælles. Flere af de fysiske installationer printes via 3D-printere, men det ligner ikke dine typiske 3D-printede objekter. Wang & Söderström har udviklet deres egen unikke kunstneriske metode til at arbejde med det printede materiale.
I udstillingen præsenterer vi spekulative verdener og udforsker nye mytologiers potentiale for at genetablere vores forbindelse med teknologi og vores kroppe. Hvis forestillingen om de immaterielle teknologier kan skifte tilbage mod noget sanseligt og kropsligt, er det måske lettere for os at handle kritisk og med mere omhu. At turde forestille sig forskellige fortællinger i stedet for at lade tech-giganterne alene skrive dem for os. - Wang & Söderström Techno Mythologies rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi relaterer og lever med hinanden i rum, der er både fysiske og digitale. Med værkerne (gen)forbinder duoen teknologi til vores kroppe og gør os i stand til at forestille os nye, mulige teknologiske fremtider.
Wang & Söderström
Wang & Söderström er en internationalt anerkendt kunstnerduo, som skaber nye dimensioner for sansning ved at integrere digitale og fysiske medier. Deres arbejde udforsker teknologi som en del af vores sensoriske verden, udfordrer konventionelle grænser og tilbyder nye perspektiver på nutidens problemstillinger gennem immersive installationer.

Wang & Söderström består af Anny Wang og Tim Söderström. De er begge født i Sverige, men har i øjeblikket base i København. Deres værker er blevet vist internationalt på museer og kunstcentre som Ars Electronica i Linz, La Galleria Nazionale i Rom, Designmuseet i London, MMCA i Seoul, ArkDes i Stockholm og Cooper Hewitt Smithsonian Design Museum i New York. I 2021 modtog duoen det prestigefyldte treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. I 2023 vandt de Lumen Art Prize samt The Biennale of Craft & Design Award. Techno Mythologies er duoens første store
soloudstilling i Danmark.
soloudstilling i Danmark.
Majken Overgaard
Majken Overgaard er en dansk, uafhængig kurator, der har fokus på at udforske det tværfaglige univers, hvor samtidskunst og teknologi krydser hinanden. Udforskningen drejer sig altid om at forbinde komplekse vidensdomæner og formidle disse til en bred offentlighed. Hun samarbejder med en række kultur- og kunstinstitutioner i Danmark og udlandet, derudover er hun udpeget af de nordiske kulturministre som bestyrelsesmedlem i det Nordiske Institut på Åland, og så er hun ekspert ved den Europæiske Kommission inden for kunst og teknologi.

Kilde:
Christian 4.s Bryghus
Christian 4.s Bryghus