Adam Christensen: Shitty Heartbreaker

Anbefalet under Det skal du se! uge 34
Shitty Heartbreaker er dansk/britiske Adam Christensens første solopræsentation på en dansk kunstinstitution og bliver en samling af performances, oplæsninger, installationer og video.

Adam Christensen arbejder primært med video og performance, men også tekst, installationer, tekstilarbejder og musik indgår i hans alsidige praksis. Christensen tager udgangspunkt i dagligdagens følelsesmæssige dramaer, som han ser udspille sig i sine umiddelbare omgivelser, i nyligt erfarede oplevelser og hos de personer, som han er i berøring med, eller som drager hans opmærksomhed. Hans praksis gør brug af biografiske elementer krydret med teatralskhed, så grænsen mellem hverdagslivet og fiktionen bliver tvetydig og sommetider udviskes. Christensen arbejder med enkle, minimalistiske udtryk. Ofte er hans oplæsninger og sangperformances tilsat ganske få elementer såsom en harmonika, et kostume lavet til lejligheden og en nyskrevet tekst.

På Overgaden skaber han en totalinstallation, der spænder over lyd, tekstil, video og tekst. Udstillingen tager udgangspunkt i Christensens ufærdige filmprojekt Eyes of Blood – en erotisk thriller lavet i samarbejde med Sidsel Christensen – og som baserer sig på en serie af videofragmenter og produktionsoptagelser fra filmen. Christensen har tidligere arbejdet med filmvisninger som en metode til at skabe en fælles udforskning af emotionelle rum og klassiske figurer såsom la femme fatale.

Christensen vil bruge Overgadens rum til at undersøge, hvad der sker, når stemninger og fortællinger fra det personlige erfaringsrum føres med over i kunstens rum. Værkerne udfolder en beretning om hjertesorg, begær, erindring og identitet som blandt andet understøttes af tekstilværker med karakterer, som relaterer sig til filmens univers. Centralt i udstillingen står en scenekonstruktion, hvor Christensen i løbet af udstillingsperioden vil interagere med, udbygge og redigere i det overordnede narrativ igennem en række performances og oplæsninger. Efterfølgende vil disse seancer blive indoptaget i udstillingen i form af lydspor og anden dokumentation, der lægger nye og mere grungeagtige og melankolske lag til fortællingen som således udvikler sig løbende.

Kilde: OVERGADEN. Institut for Samtidskunst